Livigno byder på 115 kilometer pister fordelt over de to bjergsider, Carosello og Mottolino, der tilsammen udgør det samlede skiområde.
Suveræn udsigt, idylisk by og spektakulært skiløb venter forude. Livigno er en snesikker by, der ligger i 1.816 meters højde, og hvor højeste punkt måler helt op til 2.796 meter over havet.
Livigno er desuden en af de alpine byer med det højeste antal solskinsdage, hele 300 dage om året, så altså den perfekte kombination til en god skiferie!
MASSER AF LIFTER OG MEGET LIDT KØ
Der findes i alt 30 lifter, som hurtigt og nemt tager dig rundt i Livignos skisystem. Pisterne er fordelt på 30 kilometer blå pister, 65 kilometer røde pister og 20 kilometer sorte pister. Livigno er generelt et rigtig godt område for nybegyndere og familier. De fleste af pisterne leder ned til byen, og det er derfor nemt at finde rundt i området.
Liftkøer er ofte et sjældent syn i Livigno, og da pisterne er brede, vil du næsten føle dig ensom på bakken. Desuden er Livignos skisystem kendt for at være godt for snowboardere, da der er få transportspor.
CAROSELLO
Carosello, som du ser til højre på pistekortet, består først og fremmest af blå og røde pister. Det er et rigtig godt område for børn og nybegyndere, og det er også her skiskolerne har deres base. Carosello er desuden kendt for at være bjergsiden med solskin, da solen stråler over bjerget hele dagen.
ET KIG TIL SCHWEIZ
Carosello har med sine 2.796 meters højde også Livignos højeste skiløb og en helt fantastisk udsigt. Pisten som går fra toppen af bjerget og ned til Ferderia er en smuk tur, hvor du blandt andet kan se den schweiziske nationalpark.
Federia, som ligger på bagsiden af Carosello, er kendt for at være en smule køligere, da placeringen i dalen gør luften koldere.
DANSK SKISKOLE I LIVIGNO
Vi tilbyder dansk børne- og voksenskiskole i Livigno. Undervisningen varetages af danske instruktører fra Ski School Online, der brænder for skiløb og tilbyder en moderne og positiv undervisningsstil. Se priser og læs mere om vores danske skiskole her.
MOTTOLINO
Mottolino, som du ser til venstre på pistekortet, har mange røde og sorte pister. På Mottolinosiden finder du Livignos længste piste, som er hele 5 kilometer lang. Du starter på toppen af Monte della Neve og følger den blå piste hele vejen ned til byen. Mottolinos snekvalitet er desuden kendt for at holde sig god hele dagen, da denne side er Livignos skyggeside.
OFF PISTE I LIVIGNO
Hvis du er til off-piste, så finder du også markerede freeride områder på Mottolinosiden. Har du certificeret udstyr, kan du udforske området selv, men du kan også komme på guidede ture. Der ligger desuden Europas femtestørste funpark også her. Med sine 43 rails og 25 hop er dette et paradis for legebørn og barnlige sjæle.
HELIKOPTERSKI I LIVIGNO
Er du til ekstremskiløb, kan Livigno, som et af de få steder steder i Europa, tilbyde heliskiing. Helikopteren sætter dig af på toppen af bjerget, også er der kun en vej ned! Tør du kaste dig ud i det, er du garanteret en oplevelse for livet!
LANGREND I LIVIGNO
I Livigno tager de også langrendsski seriøst. Mange steder i Alperne er langrendsløjperne placeret midt på en flad mark, hvilket gør, at skøjtestilen er mest udbredt, da det er den nemmeste måde at komme fremad på fladt terræn. Sådan er det ikke helt i Livigno. Her er der to spor. Et til klassisk stil og et ved siden af til skøjtestilen.
I alt er der 30 kilometer præparerede løjper med spor af prima kvalitet til især gæster fra de nordiske lande. Løjperne, der er godt placeret lige ved byen for foden af Mottolino, er udført med små stigninger og nedfarter. Løjpesystemet kører i ring, så man kan altid nemt finde hjem, hvis man skulle blive træt og udmattet.