Nemt og bekvemt til Alperne Kør selv på skiferie
Når du kører selv på skiferie, kan du også nyde godt af fordelene ved at have bilen på destinationen. Går din skiferie for eksempel til et skiområde, der ikke er sammenhængende, kan du køre rundt, som det passer dig, og du er ikke afhængig af skibusser og anden transport end din egen medbragte.
LOVKRAV I ALPERNE
Sørg for at bilen er i korrekt stand og egnet til vinterkørsel. Bemærk det ikke er tilladt at køre med pigdæk i Tyskland. Husk endelig at medbringe enten gul eller orange trafikvest i bilen til alle passagerer. Registreringsattest og international forsikringspolice til bilen skal også altid medbringes.
KØRSELSVEJLEDNINGER
Vi sørger selvfølgelig for fyldestgørende kørselsvejledninger, samt kontaktinformation til guide og andet relevant materiale i forbindelse med turen i bil ned til Alperne. Du vil modtage disse informationer via e-mail ca. 10 dage før afrejse.
Når du er ved at være fremme på destinationen, kontakter du guiden, som hjælper dig med at tjekke ind og give dig alt den information, du får brug for under din skiferie. Du får tilsendt kørselsvejledning senest 8 dage før afrejse.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ
Vejarbejde, trafik, vejret og andre omstændigheder gør, at vejforholdene kan være anderledes end på kørselsvejledningen, og du bør derfor planlægge din rute i forhold til dette. Der tages forbehold for eventuelle fejl i kørselsvejledningerne.
TUNNELLEN TIL LIVIGNO
Bilister på vej til skiferie i Livigno, skal gennem en tunnel. Den har åbningstider og reguleret trafikretning. Det er ærgerligt at holde og vente, hvis tunnellen er lukket ned. Du kan læse mere om Livigno-tunnellen her.
Åbningstiderne for Livigno-tunnellen lørdag er som følger:
Kl. 05.00 - 10.00 - Udelukkende kørsel ud af Livigno.
Kl.
10.00 - 11.00 - Reserveret time til ændring af trafikkens retning.
Kl.
11.00 - 18.00 - Udelukkende kørsel ind til Livigno
.
Mellem kl. 18.00 og 05.00 er trafikken reguleret med lyssignal.
Slopetrotter kan ikke holdes ansvarlig for forkerte anvisninger.
VEJAFGIFT
Husk valuta til vejafgift (vejafgift i Schweiz koster ca. 40 EUR og vignetten kan købes på de fleste tankstationer før grænsen). Vignetter til motorvejsafgiften i Østrig, kan købes på stort set alle tankstationer lige før den østrigske grænse, online hjemmefra eller via Unterwegs-appen. Hvis du bruger appen, undgår du klistermærket. På franske og italienske motorveje betales ligeledes afgift, som afhænger af den kørte strækning.