Er du også træt af ustadigt vejr med tåge og støvregn når fyrværkeriet knalder? Den slags opererer de ikke med i Alperne til nytåret.
Sandsynligheden for klar himmel er uendeligt meget større i Alpernes højder over skydækket i dalen, og det er en af årsagerne til, at så mange danskere valfarter herned for at fejre nytåret. Fyrværkeriet kommer mere til sin ret hernede.
NYTÅR PÅ SKI TIL ITALIEN
Vi har udset nogle gode destinationer til at holde nytårsaften i Italien. Nytår i Livigno er med indbygget rabat, for byen er et toldfrit område, så prisniveauet er lige til at holde ud.
Her finder du både brede boulevardpister og en hyggelig by med lækker mad og vin. Du skal desuden opleve alt, hvad den store og toldfrie by har at byde på - her er virkelig noget for enhver smag. Livigno er seriøst et budgetvenligt sted at fejre nytåret.
NYTÅR PÅ SKI TIL FRANKRIG
I Val Thorens er der meget stor chance for fyrværkeri med en klar himmelbaggrund.
Europas højest beliggende skisportssted og et klassisk gå-i-byen sted for festglade mennesker i alle aldre byder velkommen til et brag af en nytårsskiferie.
Val Thorens har, ligesom Frankrig som skiland, altid haft et ufortjent ry som et dyrt sted at tage på ski. Det ser vi som en udfordring, og modbeviser det gerne med vores skiferier til Val Thorens.
SKIFERIE TIL NYTÅR TIL ØSTRIG
Østrigerne er verdensmestre i afterski, så det er jo oplagt, at tage derned til nytår.
Sölden er et populært og traditionelt skiområde, der derfor tiltrækker mange skiløbere. Det betyder heldigvis også, at der er mange mennesker at feste med nytårsaften.
Bad Gastein er hyggelig og byder på aktiviteter lige fra spa til kælkning. Er du den festglade skiløber? Så skal du ikke bekymre dig her - der er rigeligt med afterski-barer og klubber at vælge i mellem.
St. Anton er et populært skiområde som med garanti byder på masser af fest! Du finder blandt andet flere forskellige legendariske afterski-barer. Men forvent ingen pause med fester efter nytår - i St. Anton er hver dag en fest.
St. Anton er en af Østrigs højest beliggende ski-destinationer, så dine chancer for frisk puddersne er gode! Af samme årsag, tager mange hertil for offpiste.
Hvis du er den ski- og festglade type, så er Ischgl det oplagte valg til dig. Her kan du danse på bordene, til fødderne bliver trætte og opleve nytåret i byen, når raketterne lyser op i bjergene.
Stå på ski i det moderne skiområde med nye lifter, fede pister og god sne.
AFTERSKI OG COVID-19
Der er en traditionel kultur omkring livlig afterski i Alperne, men grundet situationen lige nu, opfordrer vi kraftigt til, at alle vores gæster følger sundhedsmyndighederne retningslinjer, og er opmærksomme og forsigtige, mens de er på skiferie.
Vi gør desuden opmærksom på, at barer, butikker, restauranter og andre faciliteter kan have restriktioner eller være lukket på grund af Covid-19. Hold dig orienteret om din destination og eventuelle restriktioner her.
Vil du hellere afsted på ski i julen, så se her.