Italien

Skiferie til Italien Lækkert skiløb og fantastisk mad

Vi elsker Italien! Vi elsker skiferie til Italien af et hav af årsager, men først og fremmest fordi, der er så hamrende gode til at frisere deres pister, så de ligner en million.

Italienerne er desuden et folkefærd, der er berømte for at være fabelagtige værter. Og så er der maden. Mama mia!

Men det allerbedste ved en skiferie til Italien er, at det ikke er så dyrt som i andre lande i Alperne, der tilbyder skiløb på samme høje niveau.

Se alle vores destinationer til en skiferie i Italien her.

FEM GRUNDE TIL AT TAGE TIL ITALIEN PÅ SKIFERIE

  • Billig skiferie
  • Enorme skiområder
  • Masser af solskinstimer
  • Italiensk gæstfrihed
  • Utroligt velsmagende mad

Læs mere om en skiferie til Italien her.

Hvor i Italien vil du på ski?

Find din destination i Italien

Skiområdet

Byen

Vores 3 mest populære ophold i Italien

Vinterferie til Italien Billig skiferie, der smager godt

Enorme skiområder, berømte alpetoppe, mange solskinstimer, italiensk gæstfrihed og god mad. Det er blot fem af de mange grunde til, at du bør booke en skiferie til Italien.

Det hele er bare lidt mere lækkert i Italien. Italienerne har en historisk enestående evne til at se og fremhæve det æstetiske omkring alt i deres liv.

Ja, det er vel mere eller mindre grundlaget for en stor del af deres kultur. Det ligger simpelthen i deres DNA at tingene skal være lidt mere end gennemsnitligt. Sådan er det også når de står på ski.

La dolce vita og il buon gusto er to fraser, der på bedste vis indrammer, hvad Italien i sin essens handler om.

PISTERNE ER ALTID PERFEKTE I ITALIEN

Det samme gør sig gældende på pisterne i Alperne i Norditalien. Ikke bare er de selv glade for at stå på ski, men så er italienerne fantastisk dygtige til at præparere pisterne, og du kan regne med, at pisterne er gode til langt ud på eftermiddagen.

Pisternes præparering er snorlige og produktionen af kunst-sne fra snekanonerne er supereffektiv og af højeste kvalitet.

OFF-PISTE I ITALIEN

Og så er italienerne glade for off piste. Ganske som alle andre steder er det på eget ansvar at bevæge sig ud på en off-piste, men italienerne elsker den bløde puddersne.

Faktisk er de så glade for det, at det er her, der udbydes flest muligheder for heli-skiing og paragliding med ski på. Helikopter-ski er for eksempel ikke tilladt i Frankrig, men i Italien er de glade for det.

ITALIENERNE ER VERDENS BEDSTE VÆRTER

Undrer du dig sig over, hvorfor Disneys tegnere valgte at lade den elskelige restauratør i filmen Lady og Vagabonden, Tony, være italiener? Det gør vi ikke, for denne generøse og romantiske karakter er som at se et spejlbillede af den stereotype opfattelse af italienernes evner som værter. Og stereotyper er der jo af en årsag, ikke sandt?

Der er stor udbredelse af mindre og mellemstore hoteller og pensioner, der er drevet af den samme familie gennem flere generationer, og de er virkelig gode til at få deres gæster til at føle sig velkomne i Italien.

Og så elsker italienerne børn! De kære bambini skal overøses med forkælelse, og et barns smil og latter kan redde enhver italieners dag. Det er helt klart også en af hovedårsagerne til, at lige præcis Italien er et af de absolut bedste lande at tage på skiferie med familien.

HVORFOR TAGER MAN TIL ITALIEN PÅ SKIFERIE?

Du får masser af skiferie for dine penge! Det fede ved Italien er at støvlelandet giver virkelig value for money, autentiske destinationer, små familiedrevne ophold og så er vinen og maden selvfølgelig helt i top.

En anden god ting ved en skiferie i Italien er at transfers fra lufthavnen til destinationen overordnet set er ganske korte. Allerkortest er afstanden fra Torino lufthavn til Sauze d’Oulx, som er på cirka en times kørsel på motorvejen. Se mere om skiferie med fly.

Det kan måske være, at Italien af mange ses som lillebror i forhold til de tre andre helt store alpenationer, Frankrig, Østrig og Schweiz, men det ser vi helt afgjort som en fordel og ikke en ulempe. Vi elsker følelsen af at have fundet noget, vi har lidt for os selv. Noget, som de andre ikke har opdaget endnu.

ITALIEN ER ET UTROLIGT VARIERET SKILAND

Blandt vores destinationer i Italien findes der oplevelser for alle - uanset om du er afsted med familien, kæresten eller vennerne. Italien har udfordrende pister til den erfarne skiløber og brede boulevarder til nybegynderen.

Om eftermiddagen og aftenen finder du et charmerende byliv med den verdensberømte gode mad og vin.

SPIS OG DRIK GODT PÅ FERIEN TIL ITALIEN

I Italien kan der godt være lidt en kaotisk og små-anarkistisk tilgang til tingene. Bare se på deres politiske klima, hvor det nærmest er reglen at de skifter regering et par gange om året. I skrivende stund har der været mere end 65 regeringer siden 1945.

Men, hvis der er en ting, som italienerne kan blive enige om, så er det at pastaen skal være al dente og at den daglige espresso til omtrent en Euro nærmest er en menneskeret! De har en stor kærlighed for og stolthed over deres gastronomiske kulturarv.

Osso Buco, bruschetta, pizza, pasta, antipasti, lasagna, risotto, tiramisu og gelato er alle ord, der giver julelys i øjnene hos enhver, der holder bare en lille smule af at spise godt. Det, sammen med et af verdens mest varierede vinsortimenter, gør at en skiferie hertil er med indbygget fare for at man slikker sig om munden.

DE BILLIGSTE DESTINATIONER TIL EN FERIE PÅ SKI I ITALIEN

De billigste destinationer i Italien er som regel de mindre, men også store de klassikere som Setriere med billige liftkort og toldfrie Livigno kan være med her.

Her kan du se de billigste destinationer i Alperne.

HVOR I ITALIEN SKAL JEG TAGE PÅ SKIFERIE?

Variationen er stor og mulighederne for en skiferie i Italien er mange. Du finder blandt andet Canazei, som er en del af verdens største skiområde. Superski Dolomiti er med sine mere end 1.200 kilometer pister verdens største skiområde.

Området er faktisk så stort, at vi arrangerer en skisafari, der tager dig helt ud i de fjerne kroge af området. En skiferie til jul er også fantastisk i netop Canazei.

DEN BILLIGSTE SKIFERIE I ITALIEN ER TOLDFRI

Som en helt særlig godbid til den prisbevidste skiløber er der Livigno, som udover masser af solskinstimer er kendt for at være en toldfri by. Det er i Livigno, at mange skiløbere opgraderer udstyret, for det er billigere at gøre det her. Hold nytår på ski i Livigno, og du er sikker på en fest!

MED BØRNENE PÅ SKIFERIE TIL ITALIEN

Rejser du på skiferie med børn? Så skal du helt sikkert til Passo Tonale. Det er simpelthen umuligt at fare vild i Passo Tonale, og det er ikke fordi, der kun er én piste...

Der er masser af pister og lifter i Passo Tonale. Det smarte er, at skiløbet er indrettet således, at langt de fleste nedfarter ender centralt i byen. Desuden er der masser af gode pister til børn, nybegyndere og de mere øvede skiløbere.

STÅ PÅ SKI FRA ITALIEN TIL SCHWEIZ ELLER FRANKRIG

Hvis du leder efter en højtliggende og særdeles snesikker destination til din skitur i Italien, så skal du tage til Cervinia, som er Italiens højst beliggende destination. Her kan du tage en smuttur til Schweiz, hvor den bilfrie by Zermatt byder på en enestående udsigt til det ikoniske Toblerone-bjerg, Matterhorn.

Sauze d'Oulx tilbyder skiløb i Frankrig i nabo-området Montgenevre. Sauze d'Oulx er en autentisk perle, som de færreste heldigvis ikke kender så meget til. Heldigvis, siger vi, for stedet er så hyggeligt og skiløbet enestående med sine 1.000 kilometers off-piste. En skiferie

I det nordvestligste hjørne af Italien ligger Aosta-dalen mellem Piemonte og Frankrig på den anden side. Her ligger de fabelagtige perler, Champoluc og Gressonney, der er så blændende smukke, og dejligt under radaren fra masse-turismen.

SKIFERIE PÅ VIA LATTEA I ITALIEN

Nogle af de mest kendte destinationer er favoritter blandt mange af en årsag. Skiløbet er bare verdensklasse. Og så er der dem i olympisk klasse som værtsbyen i 2006, Sestriere. Setstriere er en del af det kæmpestore skinetværk, Via Lattea (Mælkevejen på italiensk) og her er der hundredvis af kilometer nedfarter at boltre sig på.

Uanset hvilken destination du vælger, kan du regne med én ting. I Italien handler det om at leve det søde liv - både på og uden for pisterne.

Som du måske kan fornemme, så elsker vi at stå på ski i Italien, men vi har også et hav af billige skirejser til Østrig og Frankrig.