En ting er at tage på en herlig kanotur på Gudenåen. Meeeen. Hele slænget, banden, sjakket i sneen er der altså noget ganske særligt over.
Planlægger du en skiferie med en gruppe, uanset størrelse, så har vi her et par gode anbefalinger til oplagte destinationer i Alperne.
GRUPPE SKIFERIE TIL ITALIEN
Rejser I til Canazei og verdens største skiområde, Superski Dolomiti i Italien, har I noget til enhver smag og skiniveau. Skiområdet byder på alt fra brede, blå boulevarder til hardcore offpiste. Det store område er oplagt til dagsture. Byen er fuld af restauranter og har både barer og natklubber. Passer især til familier med større børn, og alle der rejser efter fedt skiløb.
Rejs til Livigno for den charmerende by og skønne oplevelser på og uden for pisten. Skiområdet er begyndervenligt og godt til børn. De fleste pister er virkelig brede. Livigno er kendt for at være et toldfrit område, så det er utroligt billigt her. Samtidig har I masser af spise- og gå-ud-steder at vælge imellem. Passer især til skiklubber, familier med små børn og jer, der rejser efter budgetvenlig skiferie og hygge.
Tag til Passo Tonale, hvis I rejser med skiklub eller flere familier sammen - især hvis I rejser med børn. Skiområdet er nemlig utrolig børnevenligt - faktisk er det umuligt at fare vild her! Samtidig kan I nemt stå på den anden side i Pontedilegno, og få nogle pistekilometer i benene på de mange røde og sorte pister. Passer især til skiklubben og familier med små børn.
SKIFERIE MED EN GRUPPE TIL ØSTRIG
Vælger I Bad Gastein i Østrig, får I hele 650 km pister i liftkortet - uden merpris. Her er fedt, udfordrende skiløb og selvfølgelig afterski. Bad Gastein er især kendt for det fede natteliv, så vi anbefaler især destinationen til festglade grupper. Skiområdet er varieret og godt til både meget øvede og mindre øvede skiløbere. Passer især til vennegruppen, herregruppen, kollegaerne eller studiekammeraterne.
TAG TIL FRANKRIG PÅ SKI MED GRUPPEN
Fedt skiløb i alle sværhedsgrader! Der er masser af plads på pisterne i Les Arcs i Frankrig! Hvis man leder efter fedt skiløb til skiløbere på alle erfaringsniveauer, er Les Arcs stedet, det foregår. Vi anbefaler Les Arcs til den voksne gruppe uanset størrelse. Passer især til vennegruppen, kollegaerne eller studiekammeraterne. Les Arcs er en af Slopetrotters Tryg På Egen Hånd-destinationer, hvor prisen er helt i bund.
AFTERSKI OG COVID-19
Der er en traditionel kultur omkring livlig afterski i Alperne, men grundet situationen lige nu, opfordrer vi kraftigt til, at alle vores gæster følger sundhedsmyndighederne retningslinjer, og er opmærksomme og forsigtige, mens de er på skiferie.
Vi gør desuden opmærksom på, at barer, butikker, restauranter og andre faciliteter kan have restriktioner eller være lukket på grund af Covid-19. Hold dig orienteret om din destination og eventuelle restriktioner her.
Hvis din skiferie skal sammensættes på en anden måde alt efter hvem, du rejser med, så har vi anbefalingerne her.
Vil du gerne på ski og nyde tosomheden med dit hjertes udkårne, så se vores anbefalede destinationer til en romantisk skiferie her.
Er du på udkig efter inspiration til hvor du skal tage hen med familien, så se vores anbefalinger til en familieskiferie her.