Hygge, skiløb og fest går op i en højere enhed på ski i Østrig. Kvalitet er en indgroet del i deres folkesjæl, og det kan mærkes på din skitur til Østrig.
Danskerne elsker at tage på ski til Østrig, og det er i den grad forståeligt. Landet byder på et sandt overflødighedshorn af skiområder, og her er noget for skiløbere på hvert niveau. I Østrig er ski på højde med fodbold i Brasilien. De lever og ånder skiløb, og det nyder vi danskere godt af, når årets tur på ski går til de østrigske Alper.
De kan noget med hygge, imødekommenhed og den klassiske nationalsport nummer to, afterski, i de charmerende skibyer.
SKIFERIER TIL ØSTRIG
Vi er fans, og Slopetrotter tilbyder ophold i mange prislejer, men altid skal det være billigt at tage på skiferie i Østrig.
Dybest set er det, som med de fleste andre ting her i livet, kvalitet, det drejer sig om i forbindelse med at opleve Østrig på ski. Og den slags ved de i den grad noget om. Østrigerne er ordentlige, grundige og kvalitetsbevidste med alt, de laver.
EN SKITUR TIL ØSTRIG HANDLER OM KVALITET
Derfor er en skirejse til Østrig gennemsyret af kvalitetsoplevelser fra start til slut. Alle aspekter omkring ski i Østrig er af god kvalitet.
Man skal aldrig gå ned på udstyret, siges det. Man skulle tro, det var et udtryk, som de har fundet på i Østrig.
De er hamrende dygtige til at udvikle og udvide lift-systemerne i Østrig, og det er til glæde for alle os, der gerne vil have at en tur på ski er så god som muligt.
AT STÅ PÅ SKI I ØSTRIG ER FOR ALLE
Skiløbet i Østrig er generelt velegnet til skiløbere på begynderniveau og for de let øvede. Det betyder imidlertid ikke, at de rutinerede thrill-seekere kommer til at kede sig. Bare rolig, for der er også udfordrende skiløb i Østrig.
Særligt børnene kan glæde sig til en skiferie i Østrig, for destinationerne er særdeles gode til at bygge fun parks på bjerget. Desuden er skiløb en integreret del af de østrigske skolebørns pensum, så ganske som en håndboldhal i Danmark er et naturligt syn, så er børnevenlige pister det samme i Østrig.
KONSTANTE INVESTERINGER I ØSTRIGSK SKILØB
Kvalitetsbevidste, som de er i Østrig, så vægter de højt at kunne tilbyde det seneste nye indenfor infrastruktur i skiområderne. Naturligvis vil de gerne tækkes de mange gæster, der skal vælge hvor i Østrig skiferien skal gå hen, og det gør de meget for.
Der er nærmest en konstant stræben og intern konkurrence mellem skisportsstederne i Østrig om at sikre, at det hele spiller perfekt. De investerer årligt milliarder af Euro i nye gondollifte, skilifte med varme i sæderne og ikke mindst snekanoner af bedste kvalitet, for at kunne levere skiløb i verdenseliten til forventningsfulde turister.
HVORFOR TAGE PÅ SKIFERIE TIL ØSTRIG?
En af hovedårsagerne til, at danskere valfarter til Østrig for at stå på ski, er afstanden, som gør det forholdsvist nemt at lave en kør selv skiferie dertil i egen bil.
Netop derfor er billige lejligheder til skiferier i Østrig særligt eftertragtede, for det er en ferieform, der tiltaler mange ivrige og prisbevidste danske skigæster.
FAMILIEVENLIG SKIFERIE I ØSTRIG
Øverst på ønskelisten om at vinde gæsternes gunst ligger, ikke overraskende, børnefamilierne. Slopetrotter har lejligheder og hoteller i en bred vifte af destinationer i Østrig.
Særligt værd at fremhæve som gode steder at tage hen på skiferie med familien i Østrig er Wagrain, Bad Gastein, Saalbach-Hinterglemm, Zell am Ziller og Zell am See.
SKISKOLE I ØSTRIG
Den største tjeneste, du kan gøre for dine skiglade børn, er at melde dem til en skiskole. Her lærer de, meget tidligt, at stå korrekt på skiene, og at blive fortrolige i det hvide element.
Voksne kan i øvrigt også med stor fordel forkæle sig selv med lidt undervisning og coaching i skiløb fra en professionel, skulle vi hilse og sige.
Vi tilbyder dansk og/eller skandinavisk skiskole i Wagrain og Zell am See. Se mere om dansk skiskole her.
AFTERSKI PÅ SKIFERIE I ØSTRIG
Nationalsport nummer to i Østrig, efter skiløb, må være afterski! Og sandelig om ikke de forstår at holde en fest. Overalt i Østrig finder man livlig afterski, hvor øllet og de små glas flyder i rigt mål.
Her er tyrolerfesten, fællessangen og dans på bænke og borde fast inventar i enhver skiferie-destination med respekt for sig selv. Du finder den mest ikoniske afterski i Saalbach-Hinterglemm, Ischgl, Sölden og St. Anton. Læs mere om skiferie med vennerne her.
HVOR SKAL JEG PÅ SKIFERIE I ØSTRIG?
Variationen blandt destinationerne er stor. Der er destinationer til børnefamilierne, offpiste-entusiasterne, afterski-tosserne og alt derimellem.
Du kan altid ringe til os på 70 225 285 eller skrive en mail til slopetrotter@slopetrotter.dk, så skal vi meget gerne hjælpe dig med at finde den perfekte billige skiferie til Østrig.
Vi gør opmærksom på, at barer, butikker, restauranter og andre faciliteter kan have restriktioner eller være lukkede på grund af COVID-19.