Drømmer du om at bo med nem adgang til pisten og liften, lige midt i hjertet af Passo Tonale? Så kan det moderne 3-stjernet Alpencolor Hotel være det ideelle valg.
Alpencolor Hotel er det ideelle valg for dit ophold i Passo Tonale, hvis du vil have den perfekte placering. Her bor du med nemt til dagens skiløb, tæt på både pisten og liften, samtidig befinder du dig midt i byens hjerte. Du behøver næsten bare at træde ud ad døren, og du står ved liften, klar til en skøn lang dag på pisterne.
Men beliggenheden handler ikke blot om nem adgang til skiløb, det handler også om at være i gåafstand til Passo Tonales restauranter og det pulserende byliv.
Børn fra 9 år er velkomne på hotellet.
Værelserne
Det nyistandsatte hotel byder på moderne indretning, hvor klare og friske farver går hånd i hånd med den hyggelige alpecharme, der stadig præger omgivelserne på hotellet. Værelserne er både stilfulde, funktionelle og komfortable. Derudover bliver du også forkælet med en fantastisk udsigt over bjerglandskabet.
Skiferie med halvpension
På Alpencolor Hotel er maden en sand fornøjelse, og her venter dig masser af dejlig mad. Hver morgen stater du dagen med en god morgenbuffet, der byder på forskellige varme retter, friskbagt brød, hjemmelavede kager, et udvalg af oste, pålæg samt en dejlig kop kaffe.
Til aften, når du vender sulten tilbage efter en lang dag på pisterne, kan du forkæle dine smagsløg med spændende variationer af lokale og traditionelle retter, samt en rundtur i de skønne italienske klassikere.
Hotellet har endda indviet et helt nyt vinrum, så hvis du er vinelsker, får du muligheden for at udforske en skattekiste af lækre vine fra lokalområdet. Hvis vin ikke lige er din kop te, kan du også slappe af i baren om eftermiddagen, eller måske efter aftensmaden.
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved siden af Sport Hotel Vittoria. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere
her.