Alpin Chalet

Østrig, Wagrain

Indkvartering Chalet/Hytte

Fakta

Om Alpin Chalet

Den hyggelige chalet-lejlighed, Alpin Chalet, ligger kun få skridt fra skiløbet og har god plads til alle du ønsker en god skiferie med.

Velkommen til en hyggelig indkvartering der har plads til hele venneflokken eller hele familien, på årets skiferie. Tæt på skiløbet, liften og god mad.

Få skridt fra skiløbet

På Alpin Chalet er du altid tæt på skiløbet og kun få skridt til den nærmest lift, der tager dig op i det store skiområde i Wagrain. Du skal hverken bruge blod, sved, tårer eller uanede mængder af kræfter på at komme på ski hver morgen. I Alpin Chalet bor du i rolige omgivelser, lige udenfor Wagrain, men der er kun 25 meter til det lokale centrum, hvor der både er supermarkeder, restauranter og barer.

Hyggelige alpelejligheder

På Alpin Chalet bor du i en lækker og komfortabel chalet-lejlighed indrettet i en moderne østrigsk alpestil i træ. Lejligheden er hele 290 m2, og har plads fra 16 til 24 personer, så der er god plads til alle, og til at kunne invitere hele venneflokken med på skiferie.

Det store chalet er indrettet med hele otte lækre soveværelser, hvor der er plads til at to til tre personer kan sove i hvert værelse. Du behøver endda ikke bekymre dig om at skulle stå i kø til toilettet, der er nemlig eget toilet og bad til hvert soveværelse.

Er du altid den i gruppen eller familien der arrangerer de hyggelige aftener? - så hjælper Alpin Chalet dig lidt på vej. Der er et hyggeligt tv- og loungeområde, som er oplagt til at arrangere hyggelige filmaftener eller spille-aftener på Playstation, med fart over feltet.

På førstesalen er der et stort veludstyret køkken, hvor selv den bedste kok vil elske at stå for at tilberede en dejlig middag. Det store køkken er desuden et åbent køkken med kig til spisestuen, hvor der naturligvis er plads til at alle husets gæster kan sidde og nyde deres mad i hyggelige omgivelser. Fra køkken og spisestuen bliver du ført ud på en stor tagterrasse, som indbyder til hygge. Her kan du sidde og nyde skidagens sidste solstråler i de udendørs loungemøbler. Eller du kan fyre op for grillen, til en lækker BBQ-middag med en fantastisk udsigt til et sneklædt bjerglandskab.

Chalet med sauna

Der findes ikke noget bedre end at varme sig i en sauna når man kommer træt og ør hjem efter en lang dag på ski. Du skal heller ikke lede længe efter en sauna, der er nemlig sauna med en fantastisk lækker udsigt til bjergene i selve lejligheden. Trænger du til et koldt gys, inden du træder ind i saunaen, står den iskolde bruser klar til dig.

Du kan også tænde op for badekarret, hælde lidt skumbad i, og glide ned i karret og ligge der til rosinhuden melder sig. Samtidig med du sidder og nyder udsigten, måske med en kold øl i hånden, eller et lille glas vin. Der er i hvert fald rig mulighed for at din krop og muskler kan restituere og blive klar til endnu dag i det store skiområde.

Værd at vide

I spisestuen er der en pejs, så efter en lang skidag, kan du varme dig foran pejsen til lyden af det knitrende brænde, og måske nyde en hjemmemikset drink imens - en hyggelig måde at slutte sin skidag af på.

Opholdet er inklusiv både håndklæder og sengelinned til alle gæster, så det slipper du for at medbringe hjemmefra.

Skulle det rene skitøj slippe op for dig, har du heldigvis også muligheden for at kunne vaske dit tøj. Der er både vaskemaskine og tørretumbler i den store entré.

I entréen er der også en støvlevarmer, så du hver morgen kan stå op til dejligt lune og tørre skistøvler. Der findes ikke en bedre måde at starte dagen på, end når dine skistøvler er lune.

Skulle du være fristet til at overlade kokkereringen af maden til en anden, er der mulighed for at tilkøbe sig til ekstra service. Du kan både tilkøbe muligheden for morgenmads-service, morgenmadsbuffet, halvpension eller en privat kok til at komme og lave maden til dig. Samtidig kan du også overlade rengøringen til andre, ved at tilkøbe rengøringsservice.

I Alpin Chalet finder du det mest nødvendige, som du måtte få brug for på din skiferie og lidt til.

Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved siden af Hotel Alpina Wagrain eller The People’z Bar, men der er flere. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.

Turistskat opkræves på destinationen

Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere her.

Velkommen til årets skiferie i Alpin Chalet.

Afstande

Afstand til piste 0 m

Afstand til lift 0 m

Afstand til centrum 25 m

Afstand til shopping 150 m

Afstand til skibus 100 m

Afstand til skileje 5000 m

Værelset

TV Ja

Slutrengøring Ja

Balkon / Terasse Ja

Kaffemaskine Ja

Vaskemaskine Ja

Elkedel Ja

Badekar eller bruser Ja

Toilet Ja

Køleskab Ja

Rengøring Ja

Sengelinned Ja

Håndklæder Ja

Fryser Ja

Ovn Ja

Opvaskemaskine Ja

Wifi i lejlighed Ja

Mikrobølgeovn Ja

Komfur Ja

Mad og drikke

Faciliteter

Babyseng Ja

Børnevenlig Ja

Kæledyr (på forespørgsel) 15 eur / dag

Sauna Ja

Skirum med støvletørrer Ja

Solterrasse Ja

Vis mere

WiFi: Ja

AccommodationTypes

Afstande