5 dages skisafari i Canazei, Italien

Udforsk verdens største skiområde Skisafari i Dolomitterne

Tag med på vores populære skisafari og oplev nye pister og områder hver eneste dag på ski - fra morgen til aften.

Vil du helt ud i de fjerneste hjørner af verdens største skiområde, Dolomiti Superski? Vil du prøve de pister, som man ikke ellers kommer forbi på en almindelig skiferie? Så tag med på vores 5-dages skisafari i Canazei.

5-DAGES SKISAFARI

På skisafarien får du fem dages guidet skiløb og overnatning nye steder hver dag. Du er afsted en hel uge fra lørdag til lørdag, og selve skisafarien varer fem dage.

Idéen med den 5-dages skisafari er at få set så meget af Dolomitternes fantastiske natur som muligt. På turen lægger vi særlig vægt på at vise dig nogle af de steder, man ikke normalt oplever som turist i Canazei.

Skisafarien foregår i små grupper af max. 12 personer med en skiguide.

Guiderne kender området godt, og udover sikkerhed står de for at vise jer Dolomitternes bedste pister.

OVERNATNING I NYE OMGIVELSER

På skisafarien kommer du til at overnatte et nyt sted i Dolomitterne hver nat. Overnatningen foregår på 3-stjernede hoteller og rifugier, så vidt muligt alt efter vejrliget oppe i terrænet, tæt på det område, som skal opleves dagen efter.

På rifugierne oppe i bjergene vil du opleve en hyggelig og afstressende stemning, der kan få enhver til at slappe af. Enkelte hoteller og rifugier tilbyder mulighed for wellness og sauna, så tag gerne badetøj med.

Husk, at vi kører hele turen med vores egen bagage, så det er en god idé at pakke let. Vi anbefaler at pakke ca. 15 kg.

FØR OG EFTER SKIFERIEN

Før og efter selve skisafarien vil overnatning foregå på et simpelt 2-stjernet morgenmadspension i Canazei. Der er morgenmad på hotellet. Til aften er der 3-retters middag på en restaurant i byen.

Læs mere om 5-dages skisafari her

Alt du skal vide Praktisk information om skisafarien

Herunder får du al praktisk information om 5-dages skisafari i Canazei 2019.

HVOR?

Canazei, Italien

HVORNÅR?

Uge 2 (4. - 11. januar)

Uge 3 (11. - 18. januar)

Uge 4 (18. - 25. januar)

Uge 5 (25. januar - 1. februar)

Uge 6 (1. februar - 8. februar)

Uge 10 (29. februar - 7. marts)

Uge 11 (7. - 14. marts)

HVAD ER INKLUDERET I PRISEN?

  • Overnatning med halvpension alle dage
  • 6 dages liftkort til Dolomiti Superski
  • 5 dages guidet skiløb i Dolomiti Superski
  • Skatter og afgifter

Vær opmærksom på, at dette er en grupperejse, hvor man dels sover på flersengs-værelser på et hotel eller på et refugie, hvor der måske er sovesale. Man sover naturligvis altid sammen med skisafari-deltagere af samme køn.

HVEM KAN DELTAGE?

Du skal være habil skiløber og kunne beherske en rød piste. Du skal være indstillet på lange skidage og skal forvente at stå på ski 8 timer i løbet af én dag. Du skal være minimum 12 år gammel.

Du kan både rejse alene, med din kæreste, familie eller venner. Rejser du alene, vil du komme til at sove sammen med én af samme køn på turen. 

PRIS FOR HELE TUREN

Fra 8.249 kr. pr. person. Priserne varierer fra uge til uge.

Turen kan også bestilles med bustransport eller med fly fra Kastrup eller Billund mod pristillæg.

BAGAGE PÅ SKISAFARI

På selve skisafarien kører du selv med din egen bagage i en rygsæk, og vi anbefaler derfor at pakke begrænset vægt (ca. 15 kg).

Se et eksempel på et ugeprogram her

Book din skirejse nu

5-dages skisafari Eksempel på ugeprogram

Her kan du se et eksempel på, hvad vi laver i løbet af skisafarien. Der kan være mindre ændringer fra uge til uge, men turen kommer til at forløbe nogenlunde efter denne plan.

LØRDAG

Ankomst og indtjekning på en morgenmadspension i Canazei. Hvis du kører selv eller rejser med bus, er der mulighed for skiløb om lørdagen, husk blot at udvide dit liftkort.

SØNDAG

Skiløb på egen hånd. Du har også mulighed for at deltage i guidernes arrangementer for eksempel pistevisning i lokalområdet. Om aftenen er der infomøde om skisafarien.

MANDAG - SKISAFARI DAG 1

Vi mødes om morgenen foran Belvedere-liften i Canazei, hvor vi tager bussen ud mod Alba. Fra Alba går turen over mod Pozza, hvorfra turen går videre mod Latemar-området. Herfra tager vi ud mod Obereggen og tilbage igen, inden vi skal have bussen mod vores hotel i Bellamonte. Der vil der være mulighed for wellness på hotellet.

TIRSDAG - SKISAFARI DAG 2

Tirsdag morgen går turen først ud til det lille, fantastiske Lusia-område. Herefter tager vi videre over mod San Pellegrino, hvor frokosten spises, og hvor vi står på ski resten af dagen. Sidst på dagen tager vi den lange skovpiste ned til Molino-Falcade. Her skal vi med bus mod Canale d´Agordo, hvor vi overnatter.

ONSDAG - SKISAFARI DAG 3

Onsdag starter med, at vi bliver hentet i taxi og kørt ud til liften i Alleghe. Vi skal køre rundt i Civetta-området, hvor det er muligt at se den store Marmolada-gletscher fra bagsiden. 

Efter frokosten skal vi videre mod det lille Cinque Torri-område, som har spillet en stor rolle for de italienske styrker i 1. verdenskrig.

Overnatningen foregår på Lagazuoi, som er et hyggeligt rifugio i ca. 2.850 meters højde. Her finder du også Dolomitternes højst beliggende udendørs sauna. Solnedgangen på toppen af Lagazuoi er ubeskrivelig, så husk endelig dit kamera her!

TORSDAG - SKISAFARI DAG 4

Torsdag morgen er vi blandt de første til at tage den lange piste ned fra Lagazuoi. På turen kommer vi forbi flere store isvandfald. Herfra trækkes vi videre mod Armentarola af en kusk og hans to heste.

Derefter går turen videre mod La Villa, hvor vi skal med bussen mod Kronplatz-området. Resten af dagen bruges i Kronplatz. Til sidst bliver vi hentet af en minibus fra hotellet, hvor vi skal overnatte.

FREDAG - SKISAFARI DAG 5

På skisafariens sidste dag går turen hjem mod Canazei. Vi skal tilbage mod La Villa, hvorfra vi alt efter vejr og forhold følger enten den grønne eller orange Sellaronda. Vi slutter af med den hyggelige skovpiste mod Canazei.

Vi siger tak for en god tur med en omgang afterski i byen. Overnatning foregår på samme morgenmadspension som på starten af turen.

LØRDAG

Lørdag er sidste dag på ferien. For busgæster er der mulighed for at få stået de sidste kilometer, inden bussen drager mod Danmark om aftenen, såfremt liftkortet er udvidet til en ekstra dag.