Skiområdet i Schladming i Østrig består af et sammenhængende område fordelt over de fire bjerge: Hauser Kaibling, Planai, Hochwurzen og Reiteralm.
Her findes 123 varierende pistekilometer - alt lige fra brede blå boulevarder og skovpister til sorte pukkelpister. Der er noget for alle typer og enhver smag.
Til de øvede skiløbere anbefales VM-pisterne, som blev brugt, da Schladming afholdte VM i Østrig i 2013. Til skiløberen, som gerne vil slappe lidt af, eller til nybegynderen anbefales området Rohrmoos, som har brede og blå pister.
Skiområdet byder også på en gletsjer med skiløb i op til 2.700 meters højde. Heroppe kan du også besøge Schladmings eget isslot.
SKI-AMADÉ OG SCHLADMING
I Schladming har du adgang til 123 sammenhængende pistekilometer.
Men dit liftkort dækker over ikke mindre end 760 pistekilometer - du skal blot i en skibus til de andre nærliggende områder som for eksempel Bad Gastein, Alpendorf og Wagrain.
HAUSER KAIBLING
Skiløbet i Hauser Kaibling kan bedst beskrives som utroligt varierende. Her findes både blå, røde og sorte pister - så der er altså noget for enhver smag. Vi anbefaler især den sorte 9'er piste til mere erfarne skiløbere.
PLANAI
Det er her, du finder flest pistekilometer. Det er også her, at Verdensmesterskaberne, FIS Alpine Ski World Championships, blev afholdt i Schladming i 2013.
HOCHWURZEN
Området her er ideelt for nybegyndere og for familier med mindre børn. Det består nemlig mest af blå og brede pister. Der findes desuden et par pukkelpister til den mere erfarne skiløber. Om aftenen kan du kælke eller stå på aftenski på de oplyste pister.
REITERALM
Reiteralm domineres af røde pister, og området anbefales til den øvede skiløber. Her finder du oftest færre mennesker på pisterne, og den bedste sne.