I Apartment Jausern bor du tæt på pisten og i rolige omgivelser – perfekt lejlighed til en skiferie i Saalbach-Hinterglemm.
Vil du gerne bo i rolige omgivelser, med pisten i baghaven og liften nogle meters gang væk - så er Apartment Jausern lige noget for dig. Lejligheden ligger i udkanten af byen, men skibussen afgår 300 meter fra hoveddøren, som tager dig til liften på kort tid. Du kan altså spare en masse kræfter i benene, som du skal bruge på en lang dag på ski i det skønne skiområde. Hvis du vil ind til centrum, for at udforske byens mange muligheder af caféer, restauranter, afterski-barer og shopping, så er det bare med at springe på skibussen, der let transporterer dig rundt.
Skøn lejlighed
Her får du en moderne, hyggelig og charmerende østrigsk indrettet lejlighed, med alt du behøver for at få en fantastisk skiferie. Interiøret i lejligheden er med til at give en dejlig charme, og følelsen af at befinde sig i Alperne, med blandt andet koskind på gulvet, hyggeligt sofa- og loungeområde, træmøbler og udsmykning med gevir i lysekronerne. Du får helt klart lyst til at smække benene op og læne dig tilbage i den afslappende stue, måske med en hjemmemikset drink eller en kold øl i hånden.
I lejligheden er der også et stort og lækkert veludstyret køkken, hvor du kan stå at hygge dig med at lave en dejlig middag til dine medrejsende. Køkkenet indeholder blandt andet ovn, mikroovn og opvaskemaskine - så du slipper for at skulle stå at vaske op efter dine køkkenudskejelser.
Vi kender alle følelsen af en øm krop efter en lang dag på ski – men det kan du imødekomme her. Her har du mulighed for at bløde kroppen op efter pisterne, med en tur i sauna eller badekar. Du finder nemlig både et badeværelse med bruser og sauna og et badeværelse med karbad, bruser og toilet. Så du skal ikke være bange for ikke at kunne få varmen, efter at have nedlagt alle pisterne. Du skal faktisk heller ikke bekymre dig om at optage toilettet, mens du ligger omringet af skum i karbadet. Der er nemlig også et separat toilet, så dine medrejsende ikke skal stå og vente på du bliver færdig.
Lejligheden er helt perfekt hvis du rejser med vennerne eller familien, plus et sæt svigerforældre. Lejligheden er en fireværelseslejlighed med plads til 10 personer. Sovepladserne er der også nok af i lejligheden, der er nemlig tre soveværelser, hvor to af værelserne er med dobbeltseng, og et værelse med to køjesenge. Der er også mulighed for en ekstra opredning på sofaen i stuen.
Vil du gerne gøre alle dem derhjemme misundelig med din fede skioplevelse? - så er der heldigvis også wi-fi i lejligheden – men husk på, at du er i Alperne, så internetforbindelsen kan godt være lidt ustabil i ny og næ.
I din kuffert kan du spare lidt plads, for du finder både håndklæder og sengelinned i lejligheden. Så kan du jo altid tage et ekstra par skisokker eller skiundertøj med.
Ta' på en 3D-rundtur i indkvarteringen
her.
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved siden af Turistinformationen. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer fra € 0,50 - € 4,50. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 31,50 pr. person, og dette er ved en uges ophold på et 5-stjernet ophold. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere
her.