Italien

Lækkert skiløb og fantastisk mad i Italien Skirejse til skønne Italien

Vi elsker Italien! Og vi elsker skiferie til Italien af et hav af årsager, men først og fremmest fordi, de er så hamrende gode til at frisere deres pister, så de ligner en million.

Italienerne er desuden et folkefærd, der er berømte for at være fabelagtige værter. Og så er der maden. Mama mia!

Men det allerbedste ved en skiferie til Italien er, at det ikke er så dyrt som i andre lande i Alperne, der tilbyder skiløb på samme høje niveau. I Italien finder du indkvarteringer, restauranter og afterski, som er til at betale. En øl i Alperne i Italien koster typisk mellem 4-5 €, mens du i Østrig betaler 5-6 €. Hvis man tager et kig på priserne på maden i Italien, ligger dette også i den billige ende. En pizza i Italien koster generelt mellem 7-10 €, mens den samme pizza typisk koster mellem 10-15 € i Østrig. Så hvis du vil på en billig skiferie, er det Italien du skal vælge. 

Se alle vores destinationer til en skiferie i Italien her.

Fen grunde til at tage på skiferie til Italien 

  • Billige skirejser
  • Enorme skiområder
  • Masser af solskinstimer
  • Italiensk gæstfrihed
  • Utroligt velsmagende mad

Læs mere om en skiferie til Italien her.

Vores mest populære ophold i Italien

Hvor i Italien vil du på ski?

Find din destination i Italien

Skiområdet

Byen

Billig mad & fantastisk sne Skiferie til Italien

Enorme skiområder, berømte alpetoppe, mange solskinstimer, italiensk gæstfrihed og god mad. Det er blot fem af de mange grunde til, at du bør booke en skiferie til Italien.

Det hele er bare lidt mere lækkert i Italien. Italienerne har en historisk enestående evne til at se og fremhæve det æstetiske omkring alt i deres liv.

Ja, det er vel mere eller mindre grundlaget for en stor del af deres kultur. Det ligger simpelthen i deres DNA at tingene skal være lidt mere end gennemsnitligt. Sådan er det også når de står på ski.

La dolce vita og il buon gusto er to fraser, der på bedste vis indrammer, hvad Italien i sin essens handler om.

PISTERNE ER PERFEKTE

Det samme gør sig gældende på pisterne i Alperne i Norditalien. Ikke bare er de selv glade for at stå på ski, men så er italienerne fantastisk dygtige til at præparere pisterne, og du kan regne med, at pisterne er gode til langt ud på eftermiddagen.

Pisternes præparering er snorlige og produktionen af kunst-sne fra snekanonerne er supereffektiv og af højeste kvalitet. Det gælder selvfølgelig også ud i hvert et hjørne af verdens største skiområde Dolomiti Superski. Tager du på skiferie i Canazei, er det her du kommer til. 

OFF-PISTE SKI I ITALIEN

Og så er italienerne glade for off piste. Ganske som alle andre steder er det på eget ansvar at bevæge sig ud på en off-piste, men italienerne elsker den bløde puddersne. 

Faktisk er de så glade for det, at det er her, der udbydes flest muligheder for heli-skiing. Heliskiing er det suverænt vildeste adrenalin-kick, men også en aktivitet som kræver, at du er en dygtig skiløber. Men er du en habil skiløber og elsker det italienske off-piste skiløb, vil heliskiing være en oplevelse for livet. Vi anbefaler altid, at du booker heliskiing med en erfaren bjergguide som instruktør på turen. De ved, hvad de laver og kender skiområderne bedre end nogen anden. Med en bjergguide med på turen, er du i sikre hænder hele vejen igennem. 

VERDENS BEDSTE VÆRTER

Undrer du dig over, hvorfor Disneys tegnere valgte at lade den elskelige restauratør i filmen Lady og Vagabonden, Tony, være italiener? Det gør vi ikke, for denne generøse og romantiske karakter er som at se et spejlbillede af den stereotype opfattelse af italienernes evner som værter. Og stereotyper er der jo af en årsag, ikke sandt?

Der er stor udbredelse af mindre og mellemstore hoteller og pensioner, der er drevet af den samme familie gennem flere generationer, og de er virkelig gode til at få deres gæster til at føle sig velkomne i Italien.

Og så elsker italienerne børn! De kære bambini skal overøses med forkælelse, og et barns smil og latter kan redde enhver italieners dag. Det er helt klart også en af hovedårsagerne til, at lige præcis Italien er et af de absolut bedste lande at tage på skiferie med familien.

HVORFOR TAGER MAN TIL ITALIEN PÅ SKIFERIE?

Du får masser af skiferie for dine penge! Det fede ved Italien er at støvlelandet virkelig giver value for money, autentiske destinationer, små familiedrevne ophold og så er vinen og maden selvfølgelig helt i top.

En anden god ting ved en skiferie i Italien er, at transfer fra lufthavnen til destinationen overordnet set er ganske korte. Allerkortest er afstanden fra Torino lufthavn til Sauze d’Oulx, som er på cirka en times kørsel på motorvejen. Hvis du gerne vil flyve på skiferien, så tjek alle flyrejser ud her.

Det kan måske være, at Italien, af mange, ses som lillebror i forhold til de tre andre helt store alpenationer, Frankrig, Østrig og Schweiz, men det ser vi helt afgjort som en fordel og ikke en ulempe. Vi elsker følelsen af at have fundet noget, vi har lidt for os selv. Noget, som de andre ikke har opdaget endnu.

ITALIEN ER ET UTROLIGT VARIERET SKILAND

Blandt vores skidestinationer i Italien, findes der oplevelser for alle - uanset om du er afsted med familien, kæresten eller vennerne. Italien har udfordrende pister og fantastisk off-piste til den erfarne skiløber og brede boulevarder og masser af lækre, blå pister til nybegynderen.

Om eftermiddagen og aftenen finder du et charmerende byliv med den verdensberømte gode mad og vin.

SPIS OG DRIK GODT PÅ DIN SKIFERIE TIL ITALIEN 

I Italien kan der godt være lidt en kaotisk og små-anarkistisk tilgang til tingene. Bare se på deres politiske klima, hvor det nærmest er reglen at de skifter regering et par gange om året. I skrivende stund har der været mere end 65 regeringer siden 1945.

Men, hvis der er en ting, som italienerne kan blive enige om, så er det at pastaen skal være al dente og at den daglige espresso til omtrent en Euro nærmest er en menneskeret! De har en stor kærlighed for og stolthed over deres gastronomiske kulturarv.

Osso Buco, bruschetta, pizza, pasta, antipasti, lasagna, risotto og tiramisu er alle ord, der giver julelys i øjnene hos enhver, der holder bare en lille smule af at spise godt. Det, sammen med et af verdens mest varierede vinsortimenter, gør at en skiferie hertil er med indbygget fare for at man slikker sig om munden. Det er også værd at nævne, at den italienske gelato er grund nok i sig selv til at glæde sig til sin skiferie i Italien. Særligt i Livigno finder du meget lækker italiensk is.

ITALIENS BILLIGSTE DESTINATIONER

De billigste destinationer i Italien er som regel de mindre, men også store de klassikere som Sestriere med billige liftkort eller toldfrie Livigno kan være med her.

Her kan du se de billigste destinationer i Alperne.

HVOR I ITALIEN SKAL JEG PÅ SKIFERIE?

Variationen er stor og mulighederne for en skiferie i Italien er mange. Du finder blandt andet Canazei, som er en del af verdens største skiområde. Superski Dolomiti er med sine mere end 1.200 kilometer pister verdens største skiområde. En skiferie til jul er også fantastisk i netop Canazei.

DEN BILLIGSTE SKIFERIE I ITALIEN ER TOLDFRI

Som en helt særlig godbid til den prisbevidste skiløber er der Livigno, som udover masser af solskinstimer, er kendt for at være en toldfri by. Det er i Livigno, at mange skiløbere opgraderer udstyret, for det er billigere at gøre det her.

Livigno byder på fantastisk skiløb, en hyggelig by og lækker italiensk madogså på fantastisk skiløb og er eksempelvis et godt bud, hvis du gerne vil holde nytår i Alperne. Hold nytår på ski i Livigno, og du er sikker på en fest!

MED BØRNENE PÅ SKIFERIE ITALIEN

Rejser du på skiferie med børn? Så skal du helt sikkert til Passo Tonale. Det er simpelthen umuligt at fare vild i Passo Tonale, og det er ikke fordi, der kun er én piste.

Der er masser af pister og lifter i Passo Tonale. Det smarte er, at skiløbet er indrettet således, at langt de fleste nedfarter ender centralt i byen. Og med et skiområde på 380 km kan du altså nå at komme vidt omkring. Desuden er der masser af gode pister til børn, nybegyndere og de mere øvede skiløbere.

STÅ PÅ SKI TIL SCHWEIZ ELLER FRANKRIG

Hvis du leder efter en højtliggende og særdeles snesikker destination til din skitur i Italien, så skal du tage til Cervinia, som er Italiens højst beliggende destination. Her kan du tage en smuttur eller en dagstur til Schweiz, hvor den bilfrie by Zermatt byder på en enestående udsigt til det ikoniske Toblerone-bjerg, Matterhorn.

Sauze d'Oulx tilbyder skiløb i Frankrig i nabo-området Montgenevre. Sauze d'Oulx er en autentisk perle, som de færreste heldigvis ikke kender så meget til. Heldigvis, siger vi, for stedet er så hyggeligt og skiløbet enestående med sine 1.000 kilometers off-piste.

I det nordvestligste hjørne af Italien ligger Aosta-dalen mellem Piemonte og Frankrig på den anden side. Her ligger den fabelagtige perle, Champoluc, der er så blændende smuk, og dejligt under radaren fra masse-turismen.

SKIFERIE PÅ VIA LATTEA

Vil du til en ægte skisportsby? Hvad med værtsbyen for Vinter OL i 2006, med tilnavnet "Via Lattea" eller Mælkevejen, som det kæmpestore skinetværk hedder. Så skal du til Sestriere. Her får du hundredevis af pistekilometer og fantastiske nedfarter at boltre dig på. Sestriere er en af danskernes mange italienske favoritter, og her er du sikret en ski' go skiferie. 

Uanset hvilken destination du vælger, kan du regne med én ting. I Italien handler det om at leve det søde liv - både på og uden for pisterne.

Som du måske kan fornemme, så elsker vi at stå på ski i Italien, men vi har også et hav af billige skirejser til Østrig.

Vi har også rejser til ..