Beliggenheden er lige i øjet! Byen Val Thorens ligger i 2.300 meters højde og er dermed Europas højest beliggende vintersportsby.
Der er altså garanti for sne i gaderne, som gør det nemt for dig at komme direkte ud i det enorme skiområde.
Val Thorens har fire gange i træk, senest i november 2019, vundet prisen som verdens bedste skiområde ved World Ski Awards. Hvis fagbranchen og 1,6 mio. online-stemmer kan lide Val Thorens, kan du helt sikkert også.
Skiløbet er i verdenseliten med tre dale, der logisk og intuitivt er koblet sammen af et liftsystem der meget effektivt får dig rundt på pisterne. Hele området, Les Trois Vallées i Frankrig, indbefatter Courchevel og Méribel, og byder samlet på 600 kilometer pister.
OBS! Liftkortet, man køber i pakkerejsen, gælder i udgangspunktet lokalt til Val Thorens’ 140 kilometer pister. Kortet inkluderer altså ikke alle 600 kilometer i de tre dale. Vi anbefaler at opgradere sit liftkort, så man udnytter alle tre skiområders fulde kapacitet. Opgradering kan ske online eller ved at ringe til os.
ACTION PACKED VAL THORENS
Alpebyen lægger generelt stor vægt på at give dens gæster mulighed for at få et aktivt ophold. Du kan prøve (arm)kræfter med en vild tur i bobslæde kaldet Toboggan på fransk. Det handler ikke om en olympisk bobslæde, men den type af hård plast med bremsehåndtag, de fleste af os har prøvet som børn på den hjemlige kælkebakke. Denne kælkebakke er bare en smule større. Den er Frankrigs største med 6 km nedfart, der tager 45 minutter, og du kommer ikke til at kede dig undervejs!
GODE OG BILLIGE LEJLIGHEDER I VAL THORENS
Val Thorens i Frankrig har lidt uberettiget haft et ry som en dyr destination. Med Slopetrotter får du adgang til en række prisbillige lejligheder til dig og dine rejsefæller.
Købmænd som vi er, tilbyder vi dig det bedste fra to verdener. Ophold med meget for pengene og adgang til omgivelser smækfyldt med fransk elegance, hvor du selv er herre over udgifterne. Og så er du med købet af en pakkerejse indbefattet og dækket af rejsegarantifonden, som Slopetrotter naturligvis er medlem af.