Samlet
650 km
pister
Blå 170 km
Røde 380 km
Sorte 100 km

Avoriaz

Højeste skiløb
2450 m
Antal lifte
219
Liftkapacitet
250089 per/t
Off-piste
Ja
Længste nedfart
11 km
Fun-park
Ja

Skiløb

Børn
Begyndere
Øvede
Eksperter
Off-piste
Snowboard

Byen

Charme
After-ski
Shopping
Spisesteder

Bilfri by med skiløb til døren Skiferie til Avoriaz

Avoriaz er lig med enorme mængder ski-kilometer i et meget smukt amfiteater af pister, der byder på udfordringer til alle.

Med et netværk på 650 kilometer, heriblandt alpernes stejleste pist, er der masser at tage fat på for den nysgerrige skiløber.

Terrænet, som Avoriaz er del af, hedder “Les Portes du Soleil” (dørene til solen), og det navn indrammer ganske fint, hvad det handler om her. Sydvendt og godt oppe i højderne er der gode chancer for smuk blå himmel, så husk skibrillerne.

Som en særlig detalje er Avoriaz en fuldstændigt bilfri by, og al transport i byens sneklædte gader foregår til fods, på ski, i hestekane, snescooter eller buslignende bæltekøretøjer. Arkitekturen i Avoriaz er holdt i kort snor, så alle bygninger overholder lokalplanen, der foreskriver træfacader.

Avoriaz er smuk. Også på pisterne.

FEM GRUNDE TIL AT VÆLGE AVORIAZ

  • Ski-in/ Ski-out
  • Enormt skiområde
  • Varieret skiløb
  • Alpernes stejleste piste
  • Bilfri by

Læs mere om skiområdet i Avoriaz.

Find dit hotel eller lejlighed i Avoriaz

AccommodationTypes

Afstande

Enormt skinetværk Om skiområdet i Avoriaz

Du løber ikke tør for pister her! Netværket af lifte og pister i "Les Portes du Soleil" byder på uudtømmelige muligheder for at udfolde sig for såvel den hærdede som den mere grønne skiløber.

“La Chavanette” også kaldet Muren, der er Alpernes stejleste pist, er et ret godt bud på lidt hår til kammen for selv den mest erfarne skiløber. Heldigvis kan man også vælge at tage stoleliften ned langs den imponerende pist og fortsætte videre ud i det 650 km store og meget varierede netværk med pister i både Schweiz og Frankrig.

GENNEMSNITLIGT 8 METERS SNE

Med base i 1.800 meters højde og toppunktet lige under 2.300 meter er vi så højt oppe, at sneen er garanteret. Der falder gennemsnitligt otte meter sne i Avoriaz hver vinter, og det giver hvidt underlag fra december til april.

SKILØB OVER OG UNDER TRÆGRÆNSEN

På trods af den umiddelbare højde tæt på eller over trægrænsen er der i det enorme Porte du Soleil gode muligheder for skiløb i mange forskellige scenerier.

Her kan man gå i safari-mode, som de lokale kalder det, blandt de smukke landskaber med åben udsigt over bjertoppene “Dents du Midi” og "Dents Blanches”. Du kan veksle mellem skiområder i Frankrig og Schweiz, hvor der er præpareret smukke brede pister mellem granerne til stor underholdning for store og små.

Den blå piste “Combe à Floret vil for eksempel tage dig til den gamle og hyggelige landsby Lindarets, gennem grantræer og skovområder. Generelt er de små landsbyer i området glimrende steder at holde en lille pause og slappe lidt af til en frokost.

Overalt i området er der indlagt fun parks for snowboardere og skiløbere med hang til freestyle og andet sjov og ballade på pisten.

Læs mere om byen Avoriaz.

Smukke omgivelser Om byen Avoriaz

Avoriaz by er en smuk og hyggelig perle, der er fyldt med atmosfære.

En streng lokalplan sørger for, at alle byggerier i byen skal beklædes med træ, og det pynter altså! De mange facader med lærk eller andre nåletræsorter i forskellige stadier af naturlig oxidering som følge af vind og vejr fremviser adskillige nuancer fra helt nye gullige til sølvgrå planker overalt i gadebilledet.

Når vejret er dårligt, kan man foretage sig flere ting. Skulle du gå rundt med en indre vandhund, vil en enkelt dag med dårligt vejr være en kærkommen mulighed for at besøge alpernes største badeland.

Aquariaz er med sine 2500 indendørs kvadratmeter et sandt slaraffenland for badegæster i alle aldre. I badeldndet findes en blidt strømmende flod, swimmingpool med klatrevægge, soppebassin, halfpipe slide, massagebænke, stor jacuzzi, vandlegehus for børnene med alverdens faciliteter. Alt sammen omgivet af tropisk vegetation og klipper. Her bliver selv den værste snestorm forvandlet til en varm dag med sol og blå himmel.

 

BILLIG SKIFERIE TIL AVORIAZ

Lidt ufortjent har Frankrig har lidt under et ry for at være et dyrt sted at tage på skiferie. Slopetrotter har fundet en række lejligheder, der bringer den myte til skamme.

Vores ophold i Avoriaz er prisstærke argumenter for at tage på billig skiferie til de franske Alper.

MERE END SKILØB - ALT DET ANDET

  • Stort badeland
  • Gode indkøbsmuligheder (Tre supermarkeder)
  • Meget charmerende bilfri by
  • Billige ophold

Tilbud til Avoriaz

Få et tilbud på en skitur til Avoriaz

Vil du med på en skiferie til Avoriaz?

Udfyld formularen herunder - så kommer vi med et forslag!

Det tager et minut, koster dig ingenting og er helt uforpligtende!