Ischgl er en del af skiområdet Silvretta Arena. Det er et af de mest varierende skiområder i Østrig, og der findes udfordringer for alle skiløbere uanset niveau.
Skiområdet består af 239 kilometer pister fordelt på 47 kilometer blå pister, 143 kilometer røde og 49 kilometer sorte pister. Der er altså masser af pister at udforske. Skisystemet er topmoderne med udfordringer til alle niveauer. I Ischgl er 90% af skiløbet over 2.000 meters højde og helt op til næsten 2.900 meter, så det er også et snesikkert valg.
ISCHGL HAR SKI OG PISTER FOR ALLE
Dog er det klart fedest for de lidt mere øvede skiløbere. Ikke desto mindre er der noget for enhver smag, fro dem, der vil på ski i Ischgl. Hvis du er til brede og lækre veltrimmede boulevarder, så finder du det i rigt mål i Ischgl. Skal pulsen og adrenalinniveauet have et hak opad, så er det naturligvis også nemt at finde her.
TOPMODERNE OG VELSMURT UDSTYR I ISCHGL
Der er 45 gondol- og stolelifter i Ischgl til at fragte dig rundt i skiområdet, og kvaliteten er helt i top. For eksempel er der i mange af stoleliftene tænkt på skiløberne bagender ikke skal blive for kolde. Det sørger den indbyggede varme i sæderne for. Mange af stolelifterne har desuden en smart vindskærm, der giver god læ for vinden undervejs.
MILLIONER AF TURE
Ischgl forstår at være effektive med deres liftsystem. Op mod 96.500 gæster i timen er kapaciteten i deres netværk, som i løbet af en vintersæson bliver benyttet 27,2 millioner gange. Skulle det utænkelige ske, at der mangler sne i det snesikre Ischgl, så er der ingen grund til at fortvivle, for i kulissen står 1.000 snekanoner klar til at lade sneen drysse.
Det er yderst sjældent, at snekanonerne tages i brug, men det kan man ikke sige om deres præpareringsmaskiner. Hele 36 maskiner går hver aften i gang med systematisk at klargøre nedfarterne, så de står nyfriserede og lækre til næste morgens eventyr for de ivrige gæster på skiferie i Ischgl.
PÅ SKI I ISCHGL
Fra byen er der tre lifter, som alle går op til til knudepunktet Idalp: Pardatschgratbahn, Fimbabahn og Silverettabahn. Idalp er et godt udgangspunkt for en god skidag, og det er samtidigt et dejligt område for nybegyndere. Her findes mange brede og blå pister, og hvis benene bliver trætte, er det nemt at tage en gondollift ned til byen.
Det er også fra Idalp, at du kan tage videre ud i resten af pistenetværket, hvor der er en stor variation af sværhedsgrader at boltre sig i. Er benene i god form, og vil du gerne afprøve deres grænse for mælkesyre, så er der den 11 kilometer lange piste, der går fra Greitspitze, der med sine 2.872 meters højde er det højeste punkt. Her kan du køre hele vejen ned til byen, og hvis du gør det non-stop uden at få syre i benene, kan du godt tillade dig at sige, at du er i okay form.
SKILØB I SCHWEIZ
Skiområdet i Ischgl er sammenkoblet med det toldfrie område Samnaun i Schweiz. Det er nemt at stå på ski fra Ischgl til Schweiz, og det er en oplagt tur at tage.
Herfra kan du stå hele vejen ned til byen ad ruten, der kaldes "Smuglerruten". Når du vil retur til Ischgl, måske med rygsækken fuld af indkøb fra din grænsehandel i Samnaun, kan du tage turen med det topmoderne liftsystem.
ISCHGL FOR SNOWBOARDERE OG PUDDERFREAKS
For dig, som gerne vil prøve kræfter af i en funpark, så findes der en særskilt park kun for snowboardere. Parken hedder "boarders-paradise", og den har blandt andet en halfpipe og 30 forskellige hop. Det betyder også, at der er fantastiske off-piste muligheder i området, som hvert år lokker mange pudderelskere til den østrigske by.
VEJR ISCHGL
Du kan holde øje med vejret i Ischgl på vores vejrside, hvor vi har samlet informationer om snedybde, vejrudsigter og prognoser for snefald på alle vores destinationer i Alperne. Du finder det hele her på vores siden skivejret i Alperne.