Skisafari i Alperne

5-dages skisafari i Canazei

Udforsk Canazei på skisafari

Vil du helt ud i de fjerneste hjørner af verdens største skiområde, Dolomiti Superski?

Vil du prøve de pister, som man ikke ellers kommer forbi på en almindelig skiferie? Så tag med på vores 5-dages skisafari i Canazei.

På skisafarien får du fem dages guidet skiløb og overnatning nye steder hver dag.

Idéen med den 5-dages skisafari er at få set så meget af Dolomitternes fantastiske natur som muligt. På turen lægger vi særlig vægt på at vise dig nogle af de steder, man ikke normalt oplever som turist i Canazei.

Du kan også tage med på en kort skisfari på to dage.

Skisafari

Overnatning i nye omgivelser hver dag

På skisafarien kommer du til at overnatte et nyt sted i Dolomitterne hver nat. Overnatningen foregår på hoteller tæt på det område, som skal opleves dagen efter.

Nogle nætter sover vi i rifugier oppe i bjergene. Her vil du opleve en hyggelig og afstressende stemning, der kan få enhver til at slappe af. Enkelte hoteller og rifugier tilbyder mulighed for wellness og sauna, så tag gerne badetøj med.

Før og efter selve skisafarien vil overnatning foregå på et hotel i Canazei. Der er morgenmad på hotellet. Til aften er der 3-retters middag på en restaurant i byen.

Skisafari i små grupper

Skisafarien foregår i små grupper af max. 12 personer med to skiguider.

Guiderne kender området godt, og udover sikkerhed står de for at vise jer Dolomitternes bedste pister.

Tilmelding til de forskellige uger foregår efter først-til-mølle-princippet.

Skiferie med skisafari

Ugeprogram for 5-dages skisafari

Her kan du se et eksempel på, hvad vi laver i løbet af skisafari-rejsen. Der kan være mindre ændringer fra uge til uge, men turen kommer til at forløbe nogenlunde efter denne plan:

Lørdag

Ankomst og indtjekning på en morgenmadspension i Canazei. Hvis du kører selv eller rejser med bus, er der mulighed for skiløb om lørdagen.

Søndag

Skiløb på egen hånd. Du har også mulighed for at deltage i guidernes arrangementer f.eks. pistevisning i lokalområdet. Om aftenen er der infomøde om skisafarien.

Mandag (skisafari dag 1)

Vi mødes om morgenen foran Belvedere-liften i Canazei, hvor vi tager bussen ud mod Alba. Fra Alba går turen over mod Pozza, hvorfra turen går videre mod Latemar-området. Herfra tager vi ud mod Obereggen og tilbage igen, inden vi skal have bussen mod vores hotel i Bellamonte. Der vil der være mulighed for wellness på hotellet.

Tirsdag (skisafari dag 2)

Tirsdag morgen går turen først ud til det lille, fantastiske Lusia-område. Herefter tager vi videre over mod San Pellegrino, hvor frokosten spises, og hvor vi står på ski resten af dagen. Sidst på dagen tager vi den lange skovpiste ned til Molino-Falcade. Her skal vi med bus mod Canale d´Agordo, hvor vi overnatter.  

Onsdag (skisafari dag 3)

Onsdag starter med, at vi bliver hentet i taxi og kørt ud til liften i Alleghe. Vi skal køre rundt i Civetta-området, hvor det er muligt at se den store Marmolada-gletscher fra bagsiden. Efter frokosten skal vi videre mod det lille Cinque Torri-område, som har spillet en stor rolle for de italienske styrker i 1. verdenskrig.

Overnatningen foregår på Lagazuoi, som er et hyggeligt rifugio i ca. 2.850 meters højde. Her finder du også Dolomitternes højest beliggende udendørs sauna. Solnedgangen på toppen af Lagazuoi er ubeskrivelig, så husk endeligt dit kamera her!

Torsdag (skisafari dag 4)

Torsdag morgen er vi blandt de første til at tage den lange piste ned fra Lagazuoi. På turen kommer vi forbi flere store isvandfald. Herfra trækkes vi videre mod Armentarola af en kusk og hans to heste.

Derefter går turen videre mod La Villa, hvor vi skal med bussen mod Kronplatz-området. Resten af dagen bruges i Kronplatz. Til sidst bliver vi hentet af en minibus fra hotellet, hvor vi skal overnatte.

Fredag (skisafari dag 5)

På skisafariens sidste dag går turen hjem mod Canazei. Vi skal tilbage mod La Villa, hvorfra vi alt efter vejr og forhold følger enten den grønne eller orange Sellaronda. Vi slutter af med den hyggelige skovpiste mod Canazei.

Vi siger tak for en god tur med en omgang afterski i byen. Overnatning foregår på samme morgenmadspension som på starten af turen.

Lørdag

Lørdag er sidste dag på ferien. For busgæster er der mulighed for at få stået de sidste kilometer, inden bussen drager mod Danmark om aftenen.

Praktisk information om 5-dages skisafari

Hvor?

Canazei

Hvornår?

Uge 2 (06.01.2018 til 13.01.2018) UDSOLGT

Uge 3 (13.01.2018 til 20.01.2018)

Uge 4 (20.01.2018 til 27.01.2018)

Uge 5 (27.01.2018 til 03.02.2018)

Uge 10 (03.03.2018 til 10.03.2018) UDSOLGT

Uge 11 (10.03.2018 til 17.03.2018) UDSOLGT

Er I 6-12 personer, kan der træffes aftale om arrangerede gruppeture i andre uger.

Hvad er inkluderet i prisen?

  • Overnatning med halvpension alle dage
  • 6 dages liftkort til Dolomiti Superski
  • 5 dages guidet skiløb i Dolomiti Superski
  • Guideservice
  • Skatter og afgifter

Hvem kan deltage?

  • Du skal være habil skiløber og kunne beherske en rød piste.
  • Du skal være indstillet på lange skidage og skal forvente at stå på ski 8 timer i løbet af én dag.

Hvad skal du have med?

Du kan finde en vejledende pakkeliste til skisafari her. Her kan du se, hvilke ting vi selv ville tage med på turen.

Pris

Fra 8.045 kr. pr. person. Priserne varierer fra uge til uge.

Turen kan også bestilles med bustransport eller med fly fra Kastrup eller Billund mod pristillæg.

5-dages skisafari

Hør mere om skisafari

Vil du vide mere om 5-dages skisafari til Canazei eller har du spørgsmål til turen, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os.

Jan Andersen

Ferierådgiver

Tlf.: 77 344 970

jan@slopetrotter.dk

Slopetrotter SkitoursJylland: Møllevænget 15 • DK-7100 Vejle Sjælland: Nørre Voldgade 90 • DK-1358 København K

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1712 og forsikret i henhold til pakkerejseloven med udvidet ansvarsforsikring.

Vind en skiferie for fire

Vind en skiferie for fire 


Nu kan du vinde en skiferie for fire til Canazei!

Tilmeld dig konkurrencen og måske bliver det dig, der tager præmien...