Nyhed: Skisafari Østrig

Tag på skieventyr ud over det sædvanlige

Oplev nye områder hver dag i de østrigske Alper 

Du kender måske til vores skisafari i Canazei, som er udsolgt hvert år?

Nu er der godt nyt til dig, der elsker den østrigske side af alperne! I år kan vi nemlig løfte sløret for vores skisafari til Salzburgerland og Ski Amadé i Østrig

Det betyder, at du får masser af fantastisk skiløb med ægte østrigsk stemning og charme.

Idéen med skisafarien er, at du får oplevet både de større områder, men også de mindre uberørte områder, som du normalt ikke vil besøge som uge-turist. Hver dag vil du være en af de første på pisterne, hvor du får rig mulighed for at tilbagelægge pistekilometer efter pistekilometer.

På turen vil vi vægte at give dig unikke skioplevelser kombineret med ultimativt skiløb.

Overnatning i to af de største byer

Du kommer til at bo på to af vores 3-stjernede hoteller, det ene i Saalbach-Hinterglemm og det andet i Wagrain/Flachau – begge byer kendt for sin charme, byliv og store skiområde.

Fra hotellerne vil du enten køre ud i det lokale skiområde, eller blive hentet i bus og kørt til et område længere væk.

Hver aften returnerer du til dit hotel, hvor du spiser aftensmad sammen med de andre.

Det betyder også, at du hver dag kun skal medbringe en dagsrygsæk. 

Med dette får du muligheden for at besøge over 20 hyggelige byer og køre på over 2.500 km. pister. Helt nøjagtigt får du 1.142 km. blå pister, 1.307 km. røde pister og 301 km. sorte pister at boltre dig på.

 

 

Eksempel på ugeprogram

På skisafarain starter du enten i Wagrain/Flachau eller Saalbach-Hinterglemm.

Her ser du et eksempel på, hvordan programmet for turen kan se ud, hvis du starter i Wagrain/Flachau. 

Lørdag:

Ankomst til hotellet i Wagrain samt aftenbriefing af guiden om ugens program. 

Søndag: 

Vi mødes ved foden af Flying Mozart liften, hvorfra turen går mod toppen. Herfra kører vi over mod Flachaus brede og skønne pister, og fortsætter videre mod dagens mål - Zauchensee. Området her er kendt for sin høje kvalitet, hvor liftkøer og fyldte pister er fremmedord. Her tilbringer vi hele eftermiddagen, før turen atter går tilbage mod Wagrain via Flachau.

Mandag: 

Vi mødes igen ved Flying Mozart liften, i dag står vi dog af på mellemstationen. Herfra tager vi G-Link kabineliften hen over Wagrain og over til Grafenberg og Alpendorf skiområdet, som er dagens destination. Her er vi hele dagen, hvorfor der er mulighed for at få stået en masse på ski. Frokosten nyder vi i den hyggelige Buchau-hütte, der serverer kulinarisk mad fra regionen.

Dagen ender i bunden af Grafenberg skiliften, hvor vi støder til Slopetrotters afterski. Her er der mulighed for, at nyde en kold og velfortjent øl, mens dagens skiløb bliver vendt. 

Tirsdag:

I dag går turen mod de store skiområder i Gasteinerdalen, inklusiv et besøg i den smukke kurby Bad Gastein. Her vil vi starte dagen med at udforske området omkring Bad Hofgastein, inden turen går videre mod Bad Gastein via Angertal. Efter en dejlig frokost med udsigt til Østrigs højeste bjerg Grossglockner, bliver vi hentet med skibussen som kører os ud til Ski Amadés højest beliggende skiområde - Sport Gastein.

Sidst på eftermiddagen vil vi have tid at gå på afterski i Bad Gastein, inden vores egen bus henter os og bringer os tilbage til hotellet i Wagrain.  

Onsdag: 

I dag flytter vi hotel for at opleve nye og spændende områder. Efter morgenmad på hotellet i Wagrain kører vi samlet til Saalbach-Hinterglemm, hvor skisafarien begynder midt på formiddagen. Her står vi på ski hele dagen, kun afbrudt af frokostpausen, som vi nyder oppe i Zwölferkogel - området med de kendte World Cup pister. 

Torsdag:

Hvis vejret tillader det, går turen i dag mod Kitzsteinhorn gletsjeren. Vi starter dagen med at tage helt til toppen til den imponerende udsigtsplatform Gipfelwelt, som er beliggende i 3000 meters højde. Herfra får vi en fantastisk udsigt over de mange bjergtoppe i Hohe Tauern Nationalpark samt udsigt til hele gletsjeren. 

Frokosten nyder vi i den skønne Krefelder Hütte, som ligger på en fjern klippehylde ved gletsjerens kant. Eftermiddagens skiløb køres samlet eller i mindre grupper alt afhængig af ønsker.   

Fredag:

Selve Saalbach-Hinterglemm området dækker over områderne Saalbach, Hinterglemm, Leogang og Fieberbrunn. Derfor udnytter vi sidste dag til at udforske pisterne i Leogang samt Fieberbrunn, der især er kendt for sin sublime offpiste. Det unikke ved dette område er, at det hele hænger sammen med lifter. Det vil sige, at vi får rig mulighed for at køre rigtig mange pistekilometer uden pause. 

Lørdag:

Afrejsedag og tak for denne gang!

Praktisk information

Hvor: 

Salzburgerland og skiområdet Ski Amadé i Østrig. 

Salzburgerland og Ski Amadé omfatter områderne Zell am See-Kaprun, Wagrain-Kleinarl, Skicircus Saalbach-Hinterglemm Leogang Fieberbrunn, Gasteiner-dalen og Obertauern. 

Hvornår: 

Uge 6 (2.- 9. februar)

Hvad er inkluderet i prisen: 

  • Indkvartering i 7 nætter på to forskellige hoteller med halvpension. 
  • 6 dages liftkort med Salzburger Super Ski Card (2.500 km)
  • 6 dages skiløb med skandinavisk talende guide.
  • Lokal transport.
  • Guideservice. 
  • Skatter og afgifter.

 

Skiniveau: 

Du skal være en habil skiløber, der kan køre på røde pister. Derudover skal du være indstillet på lange dage, hvor du kan forvente at stå på ski i 8 timer i løbet af dagen.

Antal deltagere: 

Max 12 deltagere på hvert hold plus 1 guide.

Pris: 

Fra 8.995 kr. pr. person. 

Turen kan også bestilles med bustransport eller med fly fra Kastrup eller Billund mod pristillæg.