Isklatring

Få mere adventure på ferien Prøv isklatring på din skiferie

Er du glad for udfordringer, oplevelser og adventure?

Så bør du overveje at prøve isklatring!

Det er udfordrende, men ikke så svært, at du ikke kan være med. Alle kan faktisk prøve det! Og du kan få det helt ned til 500,- per person. 

Isklatring kan tilkøbes under "min skiferie" 

 

Isklatring i Canazei

Vores lokale bjergguide i Canazei, Luca, kan, udover at vise jer de bedste off-piste ruter, også give jer en fantastisk oplevelse med isklatring. 

Han er tidligere professionel isklatrer og har som bedste resultat opnået en samlet 9. plads i verdensmesterskaberne. 

Det er ikke nødvendigt at have noget forudgående kendskab til sporten for at kunne deltage i en uforglemmelig og indholdsrig dag med spændende oplevelser og udfordringer. Det er fantastisk mulighed for at prøve noget virkelig anderledes på jeres skiferie.

Isklatringen vil blive gennemført i små grupper på 2-4 personer, så alle får mulighed for at prøve uden lange ventetider.

 

Hvem kan deltage? Alle, der har lyst.

Hvornår? Hver uge - spørg guiden på destinationen.

Hvad er inkluderet i prisen? Isklatring med en certificeret bjergguide og leje af udstyr.

Pris: DKK 600,- pr. person

Isklatring i Champoluc

Har du nogensinde set på de store frosset vandfald og set folk, der klatrer op ad dem med isøkser i hænderne og pigge på støvlerne og tænkt, at det var noget for dig? Nu har du muligheden for at prøve det i Champoluc.

Vores samarbejdspartnere, Guide Champoluc Ayas, har dygtige og certificeret bjergguider, der vil give dig en anderledes, men mindeværdig oplevelse. For at give den bedste oplevelse, er der maksimalt 2 deltagere pr. bjergguide. Så får du mest muligt for pengene - og ventetiden bliver så lille som muligt. 

Hvis du har lyst til at prøve en overset aktivitet, bør du bestemt overveje isklatring.

 

Hvem kan deltage? Alle, der har lyst (maximum 2 deltager)

Hvornår? Hver uge - spørg guiden på destinationen.

Hvad er inkluderet i prisen? Isklatring med en certificeret bjergguide og leje af udstyr.

Pris: DKK 1125,- pr. person ved 2 personer.

Isklatring i Passo Tonale / Pontedilegno

Tag ud og oplev de fantastiske frosne vandfald i Passo Tonale, hvor isklatringen foregår. Isklatringen tester både krop og viljestyrke, og det er en oplevelse uden lige. De smukke frosne vandfald sætter rammen om din klatretur, og du vil blive udfordret på dette uforglemmelige eventyr.

Vores samarbejdspartnere fra Mountain Guides Italy arrangerer hver torsdag isklatring for de eventyrslystne, der kunne tænke sig prøve en anderledes oplevelse på skiferien. Bjergguiderne samler selv en gruppe af interesserede isklatrere.

Du kan også booke en privat bjergguide til isklatring. Skriv en mail til slopetrotter@slopetrotter.dk eller ring på 70 225 285 for at høre mere.

 

Hvem kan deltage? Alle, der har lyst. Dog er erfaring med klatring en klar fordel.

Hvornår? Torsdag hver uge i januar og februar.

Hvad er inkluderet i prisen? Isklatring med en certificeret bjergguide og leje af udstyr.

Pris: DKK 500,- pr. person.