Heliskiing

Kom ud til den dybe pudder Prøv heli-skiing i Alperne!

Kom ud steder, du ellers aldrig ville nå. Metervis af urørt puddersne. Du flyver hen over bjergene og lader helikopteren sænke dig ned midt i det hvide paradis. 

Er du erfaren i offpisten, så vil vi klart foreslå dig at prøve heliskiing.

Det koster lidt - men det er en oplevelse, du aldrig vil glemme! 

Heli-skiing kan bestilles under "min skiferie"

Heli-skiing i Cervinia

Oplev suset, når du bliver løftet højt op mellem bjergene i Cervinia og får en fantastisk udsigt udover Alperne. Heliski Cervinia's erfarne bjergguider bestemmer efter vejrforholdene, hvor de bedste muligheder for at give dig en fantastisk oplevelser er, og du kommer til at opleve en masse puddersne og have minder for livet. 

Du vil blive sat af på toppen af én af de mange tinder i området og herefter vil turen gå ned gennem den dybe sne til Cervinia.

Forvent mellem 1.300 til 1.500 højdemeter i ren og skær off-piste.

 

Hvem kan deltage: Du skal kunne stå på en sort piste uden problemer og have erfaring med off-piste.

Hvornår: Hver uge

Hvad er inkluderet i prisen: 1 løft med helikopter, skiløb med en certificeret bjergguide, leje af sikkerhedsudstyr og transport til helikopteren.

Pris: 1650,- pr. person ved 4 personer.

Heli-skiing i Champoluc

Champoluc kaldes et mekka for offpiste entusiaster og er derfor en oplagt destination til at prøve heli-skiing!

Vores bjergguider hos Guide Champoluc Ayas tilbyder at flyve jer op på toppen af en af de omliggende bjerge og herfra suse ned gennem det bløde pudder til byen igen. I vil have næsten 100 % garanti for at kunne lave "first tracks" hele vejen ned af bjerget.

Der er forskellige bjerge at blive sat af på og de kræver forskellige niveauer af erfaring. Bjerget, der tilbydes her, er Bettolina, og I vil blive sat af i ca. 3.100 meters højde og have små 1.400 højdemeters off-piste skiløb, inden I ender i den lille by St. Jacques.

Har I lyst til at prøve kræfter med andre bjerge eller få flere løft, så ring ind eller skriv en mail på slopetrotter@slopetrotter.dk

Sikkerhedsudstyret er ikke inkluderet i prisen, men kan bookes samtidigt med off-pisteturen på "Min skiferie".

 

Hvem kan deltage: Du skal kunne stå på en sort piste uden problemer og have erfaring med off-piste.

Hvornår: Hver uge

Hvad er inkluderet i prisen: 1 løft med helikopter, skiløb med en certificeret bjergguide og transport til helikopteren.

Pris: 1500,- pr. person ved 4 personer. Sikkerhedsudstyr kan lejes fra DKK 115,-

Heli-skiing i Sestriere

Tæt på grænsen mellem Frankrig og Italien finder du, på den italienske side, den lille perle, Sestriere. Byen er kendt som stedet, hvor de alpine konkurrencer blev afholdt under De Olympiske Lege i Torino i 2006. 

Men for de mere eventyrslystne, så findes der muligheder og skiløb, som kun er tilgængeligt ved hjælp af en helikopter. Pure Ski Company, med Eric Carquillat i spidsen, har med sit hold af bjergguider og helikoptere gjort det muligt for alle puddersnesglade skiløbere at få lov til at prøve disse muligheder over hele verden. De har bjergguider og helikoptere tilrådighed over hele verden fra Chile til den russiske del af Kaukasus og sågar også Grønland. Pure Ski Company gør sit ypperste for at holde sikkerheden i top og alle helikopterpiloter er professionelt uddannede og kender bjergene bedre end de fleste.

Alt efter vejr og vind, vælger bjergguiden det bedste sted, hvor I bliver fløjet op til, og herefter vil I have mulighed for at stå i den dybe puddersne hele vejen ned til bunden af dalen. Det er oplevelse, der vil sætte sig fast som et minde for livet.

 

Hvem kan deltage: Du skal kunne stå på en sort piste uden problemer og have erfaring med off-piste.

Hvornår: Hver uge

Hvad er inkluderet i prisen: 1 løft med helikopter, skiløb med en certificeret bjergguide, leje af sikkerhedsudstyr og transport til/fra helikopteren.

Pris: DKK 2100,- pr. person. Ekstra løft kan tilkøbes for DKK 1200, hvis I har lyst til flere løft i løbet af dagen. 

Heli-skiing i Sauze d'Oulx

Info om heli-skiing i Sauze d'Oulx er på vej...