I Wagrain samarbejder vi med butikken ’Skistadl’, som er en ud af tre butikker fordelt i skibyerne omkring Wagrain. Butikken har meget forskelligt udstyr til alle skiløbere på alle niveauer.
Butikken har de seneste mange år haft danskere ansat i butikken, så kommunikationen i butikken skulle være i orden.
Har man problemer med udstyret, så går man blot tilbage til butikken og får dem byttet, rettet eller slebet til dagen efter.
Ved bestilling og betaling hjemmefra opnås rabat, se nedenfor.
Ski – indbefatter ski og skistave.
Ski, komplet – indbefatter ski, skistave og skistøvler og for børn også hjelm.
Snowboard – indbefatter kun selve snowboardet med bindinger.
Snowboard, komplet – indbefatter snowboard med bindinger og støvler og for børn også hjelm.
Standard/Easy – er bløde ski og ski der er lette at løbe på og anbefales til nybegyndere der aldrig har været på ski før og dem der kun har været af sted et par gange.
TOP – er lidt stivere ski som passer godt til dem der har været på ski et par sæsoner en uge eller to om året. De fleste ski er allround/all mountain ski men der er også andre typer til korte og lange sving.
VIP – er de nye topmodeller til den krævende skiløber. Skiene er stive og mindre eftergivende. Her er der også mulighed for at vælge forskellige typer til korte eller lange sving, all mountain eller fart.
Hvis man føler at de ski man har lejet ikke passer til ens niveau kan man (mod betaling) ændre til en anden kategori.