I Sölden samarbejder vi med Sport4You. I 3 forskellige butikker sørger Sax og hans stab for en god service og for ski og snowboards i topkvalitet. Butikkerne er placeret centralt rundt om i byen, og I vil derfor altid have en butik i nærheden af jeres hotel.
Sport4You afprøver skiene elektronisk i en maskine efter hver udlejning. Denne maskine tester skien af for små mikroskopiske udvendige og indvendige brud, der kan forårsage dårlig køre komfort.
Familie-tilbud!
Børn til og med 9 år får gratis skileje, når begge forældre lejer ski.
Ved bestilling og betaling hjemmefra opnås rabat, se nedenfor.
Skilejen kan bestilles online på Min skirejse
Ski – indbefatter ski og skistave.
Ski, komplet – indbefatter ski, skistave og skistøvler og for børn også hjelm.
Snowboard – indbefatter kun selve snowboardet med bindinger.
Snowboard, komplet – indbefatter snowboard med bindinger og støvler og for børn også hjelm.
TOP – er de blødeste ski og ski der er lettest at løbe på og anbefales til nybegyndere der aldrig har været på ski før. Skiene kan være modeller fra sidste sæson.
VIP – er en ski til begyndere der har været på ski et par gange. Skiene er lidt stivere end TOP skiene. De fleste ski er allround/all mountain ski men der er også andre typer til korte og lange sving. Skiene kan være modeller fra sidste sæson.
Exclusive – er lidt stivere ski som passer godt til dem der har været på ski flere gange en uge eller to om året. De fleste ski er allround/all mountain ski men der er også andre typer til korte og lange sving.
Gold – er de nye topmodeller til den krævende skiløber. Skiene er stive og mindre eftergivende. Her er der også mulighed for at vælge forskellige typer til korte eller lange sving, all mountain eller fart.
Hvis man føler at de ski man har lejet ikke passer til ens niveau kan man (mod betaling) ændre til en anden kategori.



