Hotel Monte Triplex

Italien, Sauze d'Oulx

Indkvartering Hotel
Inkl. halvpension

Der er desværre ingen ledige værelser på dette hotel i den valgte periode.

Fakta

Om Hotel Monte Triplex

Monte Triplex ligger i Sportinia-området, som ligger 2.170 m.o.h., i hjertet af "Via Lattea" og her er smuk udsigt over pisterne i området Sauze d´Oulx.

Hotellet tilbyder kvalitetsservice på din skiferie i de smukke italienske Alper, som er kendetegnet ved store åbne landskaber, solrige bakker og lækre udsigter.

Værelserne

Monte Triplex består af cirka 20 værelser indrettet i alpin stil, og her er det muligt at nyde en fantastisk udsigt over de sneklædte alper. 3- og 4-mandsværelserne med balkoner ligger på 1. sal. Dobbeltværelser med vinduer ud til pisten ligger på 2. sal. Soveværelserne er enkelt indrettet og alle værelser har eget badeværelse med bruser og hårtørrer.

Det mest fantastiske ved opholdet er placeringen i det sneklædte terræn. Hotel Monte Triplex har fine værelser, som ikke er prangende i størrelse eller indretning, men oplagte til gæster der virkelig holder af skiløbet og den nemme adgang til det. Fordi hotellet har en unik placering midt på pisten med en solterrasse, så holder hotellet ofte afterski her i tidsrummet 14:30 - 17:00, hvor høj musik kan forekomme.

Skiferie med halvpension

Hotellet tilbyder international morgenmadsbuffet, så du bliver fyldt godt op med energi til en dag på ski. Om aftenen er der en menu, hvor du kan vælge mellem to forskellige retter og herefter et dessertkort. Den velassorterede vinkælder med over 250 forskellige varianter, giver jer mulighed for at smage de lækre vine.

Bo på bjerget

HUSK at hotellet ligger oppe i skiområdet, så der kan være begrænset adgang til byen. Lifterne lukker kl. 16:00. Derefter kan der bookes scooterservice. Ved ankomst efter klokken 16:00 skal I tilkøbe snescooter til hotellet. Tilkøbes produktet ikke hjemmefra, skal det betales på destinationen. Ring til os for at bestille snescooter.
Det koster 20-25€ pr. person at komme med snescooter eller pistemaskinen op til hotellet, efter lifternes lukketid.
En aften i byen

Hvis I ønsker en aften, hvor I går ud og spiser på en af byens restauranter, så husk at bestille afhentning dagen i forvejen. Det er selvfølgelig muligt at køre ned til byen på ski og tage den sidste lift hjem, da denne stopper mere eller mindre foran hotellets hoveddør.

Når du bor her, bor du midt på pisten. Det betyder at der er 2000 meter til skiudlejningen, der er beliggende nede i byen. Hvis du lejer ski og støvler igennem os, fragter skiudlejningen dit udstyr op til en af skiskolerne, Snow Max, der har en hytte på pisten 200 meter fra hotellet. Skal udstyret rettes til, skal du blot henvende dig i skiudlejningen, så hjælper de dig. Vær opmærksom på, at når ugen er omme, skal du selv aflevere det lejede udstyr tilbage til skiudlejningen.

Pole position på pisten

Netop fordi I bor på bjerget, har I om morgenen adgang til de nypræparerede pister direkte fra skikælderen, og I begynder dagen i "pole position".

Efter en hel dag på pisterne, men også om eftermiddagen, kan du i baren nyde varmen fra den åbne pejs i selskab med lækker drink.

Monte Triplex er den ideelle løsning for jer, som vil have en ferie med sne, sol, underholdning og afslapning. Hotellet er særligt egnet til en gruppe venner eller familier.

Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved den offentlige parkering ved Carrefour Express, men der er flere i byen. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.

Turistskat opkræves på destinationen

Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer fra € 0,50 - € 4,50. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 31,50 pr. person, og dette er ved en uges ophold på et 5-stjernet ophold. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere her.

Afstande

Afstand til piste 0 m

Afstand til lift 100 m

Afstand til centrum 2000 m

Afstand til shopping 2000 m

Afstand til skileje 2000 m

Værelset

TV Ja

Føntørrer Ja

Wi-fi i værelset Ja

Toilet Ja

Bruser Ja

Mad og drikke

Pension Halvpension

Bar Ja

Restaurant Ja

Glutenfri mad Ja

Halvpension Ja

Faciliteter

Legerum Ja

Pejs Ja

Skirum Ja

WiFi Ja

WiFi (mod betaling) surcharge

Dobbeltværelse Standard

Værelse på ca. 17 m2 med dobbeltseng eller to enkeltsenge samt eget badeværelse.
Sengelinned – Hårtørrer – Bad og toilet – Håndklæder – Wi-Fi (gratis)

3-sengsværelse Standard

Værelse på ca. 23 m2 med dobbeltseng og enkeltseng eller 3 enkeltsenge samt eget badeværelse.
Sengelinned – Hårtørrer – Bad og toilet – Håndklæder – Balkon - Wi-Fi (gratis)

4-sengsværelse Standard

Værelse på ca. 25 m2 med 2 enkeltsenge og køjeseng samt eget badeværelse.
Sengelinned – Hårtørrer – Bad og toilet – Håndklæder – Balkon - Wi-Fi (gratis)

Familieværelse Standard

Værelse på ca. 28 m2 med 2 rum og eget badeværelse. Det ene rum er dobbeltseng og det andet rum er med køjeseng og 1 enkeltseng.
Sengelinned – Hårtørrer – Bad og toilet – Håndklæder – Balkon - Wi-Fi (gratis)

AccommodationTypes

Afstande