Kom i form til skiferien
Hvorfor træne op til skiferien?
Vi ønsker alle at få det bedste ud af årets bestilte skiferie, og vi ser altid meget frem til at komme af sted. Sådan har det altid været og det skal det selvfølgelig blive ved med ud i fremtiden. Dog sker det altid for en mindre procentdel af den danske skibefolkning, at skiferien ender brat pga. en skade, som måske kunne være undgået, hvis man havde forebygget den hjemmefra.
Skader er et stort problem, som kan ende med at blive endnu større, fordi folk ikke tager sig tiden til at få trænet tilstrækkeligt op til en skiferie. For mange danskere oplever at få en større eller mindre skade, som påvirker dem lang tid efter endt skiferie. Disse skader er med til at gøre hverdagen irriterende, men gør måske også, at vi mister lysten eller helt muligheden for af komme på ski igen. Hvilket for de fleste ville være en tragedie.
Dine knæ er de dele af din krop, der er mest udsat på en skiferie, da belastningen her er langt ud over det normale i hverdagen. På ski presser man ofte sig selv ud i nogle ekstreme yderpositioner, som bl.a. dine knæ sjældent oplever.
Derfor er det meget vigtigt, at du sørger for, at dine knæ får en lignende oplevelse løbende op til skiferien, i stedet for at gå fra udgangspunkt 0 til 100 over en nat. De slemme skader, der oftest ses omkring knæ, er overrevne korsbånd, som nærmest umuligt heler 100% igen. Flossede kors-/ledbånd, meniskenskader og overbelastningsskader mærkes oftest også med det samme, men kan også forsvinde igen og dukke op 10-15 år senere, nu bare som slidgigt.
Hvordan skal du træne?
Sørg nu for at dyrke noget motion op til skiferien. Skal det være allerbedst, så starter træningen allerede senest 3 måneder før selve skiferien. Det er selvfølgelig ingen garanti for, at man ikke kommer til skade, men det vil være efter 3 måneder, at kroppen og dens muskler og led er klar til skiløbets ekstreme belastninger, hvis man aldrig dyrker motion.
Er man derimod en daglig/ugentlig motionist, kan man prøve at ændre sine vanlige motionsture til nogle nye og måske mere udfordrende i tiden op til skiferien. Skift eventuelt den normale løbetur på vejene ud med en tur i skoven. Bakkerne og det bløde underlag styrker dine led ekstremt hurtigt, samtidig vil din balancemuskulatur blive skærpet eminent.
Byt også dine hjemlige indendørs øvelser ud med skovens idylliske omgivelser. Her kan en træstamme, et træ eller en stor sten pludselig gøre meget anvendelse. Samtidig får man en masse frisk luft, så også ens hjerne får sund motion. Så på med de gode løbesko, klæd dig på efter årstiden, find det gode humør frem og bliv afhængig af at dyrke motion. Så vil skiferien også blive meget sjovere.
Mangler du inspiration til træningsprogrammer eller andre gode råd, så klik på de nyttige links i højre kolonne.
Træningsprogrammer
