Bliv fan på Facebook

Skisafari

Her er chancen for at få en anderledes og inspirerende oplevelse med hjem fra skiferien. På en 2-dages skisafari vil vi smage lidt på hvad Superski Dolomiti har at byde på ude i dets afkroge. Det handler om at få en fantastisk skioplevelse med skiløb fra morgen til aften blandt andet på gletscher, hvorfra der vil være udsigt til de områder, hvor store slag stod under 1. verdenskrig.

Overnatning vil foregå på toppen af Lagazuoi-bjerget (2800 m), hvorfra man har frit udsyn ud over Dolomitterne, og hvor værtsparret Guido og Alma vil varte os op på rigtig italiensk manér.

På den 3-dages skisafari skal vi også prøve de bedste nedfarter på vej mod og i området omkring Cortina d´Ampezzo. Dette giver mulighed for at kombinere Dolomitternes mest spektakulære natur med noget fantastisk skiløb og overnatninger i uforglemmelige omgivelser. Skiløbet vil foregå fra morgen til aften og føre os gennem hele 6 forskellige skiregioner med hver deres specielle kendetegn og udfordringer.

Fakta

Hvem kan deltage?

Alle, der kan løbe en rød piste uden problemer.

Hvornår?

Hver uge ( tidspunktet oplyses på destinationen.)

Hvad er inkluderet i prisen?

Overnatning i hytte på bjerget, aftensmad og morgenmad samt guideservice.

Bestilling

Kan tilkøbes under "Min skirejse" samt på destinationen.