Bliv fan på Facebook

Randonnee

Vandring, bjergbestigning eller offpiste - randonnee er en kombination af alle discipliner. En af skisportens genopdagede måder at opleve en anden side af bjergene på.

Ved randonnee-skiløb går man selv op ad bjergsiderne med skind klæbet under skiene. Når man har nået toppen, tages skindene af, og man kører ned i den dybe sne. Det var den måde, man flyttede sig rundt før i tiden. Og det er en af de fysisk hårdeste former for skiløb. SlopeTrotter arrangerer i samarbejde med de lokale bjergguider en enestående mulighed for at udfordre sig selv og samtidig høste nogle sensationelle oplevelser på skiferien.

Du kan deltage både i et 3-timers introkursus, og du kan også tage med på en 1-dags tur på 6 timer. Introduktionskurset giver dig en grundlæggende indføring i brugen af tur-ski og tenikken bag randonnee. Med en certificeret bjergguide og instruktør afsluttes kurset med en opstigning og nedfart på en til lejligheden specielt udvalgt rute

Har du ikke selv det nødvendige udstyr liggende, så er det ingen hindring. Vi samarbejder med den lokale skiudlejning, hvor det er muligt at leje det, man skal bruge.

 

Fakta

Hvem kan deltage?
Alle, der kan løbe en rød piste uden problemer.

Hvornår?
Hver uge.

Pris:
Bad Gastein: DKK 295,-/ DKK 545,-

Hvad er inkluderet i prisen?
Instruktion med en certificeret bjergguide.
Leje af sikkerhedsudstyr.

Leje af ski og støvler:
Bad Gastein: DKK 225,- (vejl. pris).

Antal deltagere:
Gennemførsel er betinget af minimum 4 deltagere