Langrend i Alperne

Langrend på skiferien

Stå på langrend i Alperne

Tag langrendsskiene med på skiferien til Alperne. Selvom mange skiområder i Alperne primært satser på alpint skiløb, er der på de fleste skidestinationer også mulighed for at stå på langrend. Flere skiområder i Italien, Østrig og Frankrig byder endda på mange km langrendsløjper af varierende sværhedsgrad, så selv rutinerede langrendsløbere kan blive udfordret i Alperne.

På denne side kan du læse om mulighederne for at stå på langrend på vores destinationer i Alperne.

Skiferie med langrend i Alperne

Langrend i Italien

Canazei: Områderne Val di Fassa og Val di Fiemme er særligt kendte for sine langrendsløjper og for VM i langrend, der har fundet sted her flere gange. Men også i selve Canazei er der mulighed for langrend. I Canazei by findes der samlet 4,75 km løjper, på hvilke kroppens muskler kan udfordres og naturen og stilheden kan nydes. I disse smukke omgivelser arrangeres hvert år det kendte ”Macialonga di Fiemme Fassa” - en international historisk konkurrence med stor betydning for langrendssporten.

Cervinia: Ønsker du en dag at tage en pause fra Cervinias udfordrende pister, så tag langrendsskiene på i stedet for og nyd naturen og udsigten til Matterhorn på den 3 km lange langrendsløjpe. Er du en erfaren langrendsløber, så tilbyder nabobyen Valtournenche hele 10 km langrendsløjper bl.a. til området Champléve i en højde af 1850 meter. For at få adgang til disse løjper, skal der betales et gebyr på €4/dag.

ChampolucVil du give dig selv en ordentlig udfordring eller bare bytte alpinskiene ud for en dag, byder Champoluc på flere muligheder for langrendsski. Du finder bl.a. løjper på 2, 3, 5 og 7,5 km i Periasc og 3 km i Villy. For de seriøse langrendsskiløbere, der ønsker større udfordringer, ligger den kendte destination Brusson 20 minutter væk med skibussen. Skiområdet har været vært for flere store VM-konkurrence gennem årene, og mange kendte langrendsløbere har kæmpet på løjperne i området.

Livigno: Livigno er et paradis for dig, som elsker at stå på langrend. Her findes hele 40 km præparerede langrendsløjper, og de store flade områder i disse højder giver optimale forhold for langrend. Mange internationale langrendsstjerner tager til Livigno hvert år for at træne og konkurrere. For dig, der også vil have mulighed for at køre langrend efter mørkets frembrud, så byder Livigno på 2 km oplyste løjper.

Passo Tonale/Ponte di Legno: De bedste muligheder for langrend i dette fascinerende område finder du i Vermiglio, der er let tilgængelig med skibussen. Her findes der i alt 30 km langrendsløjper fordelt på 6 ruter. I Ponte di Legno findes der en 9 km lang rute i et fantastisk skovlandskab, der giver den optimale naturoplevelse i total stilhed. Også i Passo Tonale findes der langrendsløjper, og du finder de 5 km løjper lige ved byen.

Sauze d'Oulx/Sestriere: I det smukke landskab i skiområdet Via Lattea, som både Sauze d'Oulx og Sestriere ligger i, finder du omkring 25 km langrendsløjper med fantastisk udsigt. De fleste løjper løber nær den franske grænse i områderne Claviére og Montgenévre. Det koster €6 at benytte løjperne.

Skiferie i Alperne med langrend

Langrend i Østrig

Bad Gastein: Der findes langrendsløjper i alle fire områder af Gasteindalen - Bad Bastein, Bad Hofgastein, Dorfgastein og Sportgastein. I alt findes der 45 km løjper igennem hele dalen. Løjperne er varierende i sværhedsgrad, så her er både udfordringer for nybegynderen og for den rutinerede langrendsløber.

Ischgl: Skiområdet omkring Ischgl by byder på masser af muligheder for langrend i fantastisk smukke omgivelser. Hele dalen byder på i alt 75 km pister, der kan nås med skibusserne. I udkanten af Ischgl starter en fantastisk rute til byen Galtür, der byder på fascinerende natur og ro.

Saalbach: Saalbach byder på meget mere end bare alpinski i verdensklasse. Her har du også mulighed for at skifte skistøvlerne ud med langrendsstøvler og begive dig ud på de velpræparerede løjper i dalen. Saalbach og Hinterglemm byder på samlet 12 km gode langrendsløjper, bl.a. en ”højdeløjpe” oppe i selve skiområdet.

Schladming: Det er helt tydeligt, at Schladming satser på alpint skiløb, men selv for langrendsløberen findes der udfordringer her. Schladming, Rohrmoos, Untertal og Hochtal byder på tilsammen på 40 km langrendsløjper fordelt på niveauer, hvor alle kan være med og blive udfordret. Langs ruterne findes adskillige servicestationer, hvor der kan tankes energi til resten af skituren.

St. Anton: I St. Anton finder man 40 km langrendsløjper. Den længste af disse, Stanzertal, strækker sig over en rute på hele 22 km og tager sit udgangspunkt i St. Anton. Denne lange rute er egnet til øvede såvel som begyndere, som har mod på at få nogle kilometer i benene. Har man lyst til en kortere tur, så findes der Reiter-løjpen på 2 km, der også er oplyst om aftenen.

Sölden: Sölden har satset meget på langrendsløjper. Her findes løjper for enhver smag og ethvert niveau. I selve Sölden findes i alt 8 km løjper, og i dalen er der hele 130 km løjper samt flere servicestationer, ”højdeløjper” og lysløjper. Fra Sölden kører en langrends-bus til og fra løjperne i Längenfeld, hvor der er 60 km løjper at slå sig løs på.

Wagrain: Det kan være svært at tro, men i Wagrain og området omkring findes der i alt 220 km langrendsløjper. Her findes løjper for både nybegynderen og den øvede langrendsløber. Nyd både den smukke natur og motionen i en runde på en af de skønne langrendsruter omkring byen. Særligt ruten Wagrain–Kleinarl og Jägersee-ruten kan varmt anbefales.

Zell am See: I dette fantastiske skiområde finder du hele 40 km langrendsløjper. Især én løjpe er særligt anbefalelsesværdig, nemlig løjpen omkring søen Plettsaukopf på Schmittenberg. Herfra har man en fantastisk udsigt over hele regionen.

Zell am Ziller: Zell am Ziller byder på i alt 14 km langrendsløjper for både nybegynderen og den erfarne skiløber. Har du ekstra energi om aftenen byder området også på en fin oplyst løjpe, Bäckenfeld-løjpen.

Langrend på skiferien

Langrend i Frankrig

Alpe d'Huez: Skiterrænet omkring Alpe d'Huez byder på 50 km langrendsløjper, så du kan sagtens medbringe langrendsskiene på skiferien hertil. Der er et par fine begynderløjper, og vil du have en mere udfordrende skitur, kan du tage "Loop of the Lakes", som er skiområdets sværeste langrrendsløjpe, der strækker sig hele 20 km.

Avoriaz: Avoriaz har satset meget på langrend, som i dag er vældig populært blandt os skandinavere. I Avoriaz findes i alt 40 km langrendsløjper. En stor del af disse løber gennem tæt skov og byder på fantastiske naturoplevelser. Nogle af løjperne kan kun benyttes mod et mindre gebyr. For dig, der vil udfordre din kondition i højderne, er det muligt at tage en tur på ”højdeløjpen” Le Proclou på 7 km.

Les 2 Alpes: Der er ikke et stort fokus på langrend i Les 2 Alpes, men der findes dog 7 km løjper i byen. Hvis du vil slå dig løs på langrend på skiferien, kan du dog køre til den nærliggende landsby Villar d'Arene, som ligger ca. en halv time væk. En dagsbillet koster €7 og giver adgang til både en 3 km, 7 km og 10 km rute.

Serre Chevalier: Serre Chevalier byder på meget for den aktive gæst, heriblandt også langrend. I området findes der sammenlagt 35 km langrendsløjper, som løber igennem dalens enestående natur. Prisen for at benytte løjperne er €7/dag. Her findes udfordringer for både nybegynderen og den garvede langrendsløber.

Tignes/Val d’Isere: Val d’Isere og Tignes byder samlet på 44 km langrendsløjper i alle afskygninger. Her findes de helt enkle, flade løjper for nybegynderen samt løjper i højder på op til 2560 meter. At benytte disse kræver dog en billet til gondolen.

Val Thorens: Val Thorens er helt klart bedst kendt for sit alpine skiområde ”Trois Vallees”, men området byder også på langrendsløjper. I selve Val Thorens er der en rute på 4 km, men ser man på hele området og “De Tre Dale” har du hele 130 km langrendsløjper at boltre dig på.

Langrend i Alperne

Book din skiferie til Alperne

Nedenfor kan du se nogle af vores forslag til skirejser til dig, der også vil have mulighed for at bruge langrendsskiene på ferien. Du kan bestille din skirejse til en af Alpernes destinationer med langrendsmuligheder ved at ringe til os på 70 225 285, eller du kan skrive os en mail på slopetrotter@slopetrotter.dk. Du kan også udfylde formularen nedenfor, så kontakter vi dig med et tilbud på din næste skiferie.

Få et personligt tilbud!

Anbefalede skirejser med mulighed for langrend

Casa Romantica

Hyggelig atmosfære

Vores vurdering 3 / 5 Gæsternes vurdering 3,6 / 5 Se bedømmelser 27
Casa Romantica
Lejlighed (pension: ingen)

Faciliteter

  • Bar
  • Gratis parkering
  • Slutrengøring
  • Wi-Fi (gratis)
Afstande til
Liften
100 m
Pisten
100 m
Centrum
1.000 m

Chalet Li Mina

Tæt på liften

Vores vurdering 3,5 / 5 Gæsternes vurdering 3,5 / 5 Se bedømmelser 31
Chalet Li Mina
Lejlighed (pension: ingen)

Faciliteter

  • Gratis parkering
  • Skikælder
  • Slutrengøring
  • Wi-Fi (gratis)
Afstande til
Liften
100 m
Pisten
100 m
Centrum
1.800 m

Haus Obauer

Flotte, moderne lejligheder

Vores vurdering 4,5 / 5 Gæsternes vurdering 4,7 / 5 Se bedømmelser 61
Haus Obauer
Lejlighed (pension: ingen)

Faciliteter

  • Elevator
  • Gratis parkering
  • Sauna
  • Skikælder m. støvletørrer
  • Slutrengøring
  • Wellness
  • Wi-Fi (mod gebyr)
Afstande til
Liften
400 m
Pisten
400 m
Centrum
0 m

Haus Gabriela

Nabo til liften

Vores vurdering 3 / 5 Gæsternes vurdering 3,4 / 5 Se bedømmelser 42
Haus Gabriela
Morgenmadspension (pension: kvart)

Faciliteter

  • Parkering
  • Skikælder m. støvletørrer
Afstande til
Liften
75 m
Pisten
75 m
Centrum
150 m

Hotel Teola

Tæt på Mottolino-liften

Vores vurdering 2,5 / 5 Gæsternes vurdering 3,7 / 5 Se bedømmelser 48
Hotel Teola
Hotel (pension: halv)

Faciliteter

  • Bar
  • Garage
  • Parkering
  • Restaurant
  • Skikælder
  • Solterrasse
  • Spillehal
  • Wi-Fi (gratis)
Afstande til
Liften
500 m
Pisten
500 m
Centrum
700 m

Slopetrotter SkitoursJylland: Møllevænget 15 • DK-7100 Vejle Sjælland: Lergravsvej 53 • DK-2300 København S

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1712 og forsikret i henhold til pakkerejseloven med udvidet ansvarsforsikring.

Tilmeld mig nyhedsbrevet

Vil du være med i Slopetrotters e-mail klub?

 

Har du lyst til at være den første til at modtage de billigste tilbud?

Og få ski-nyheder, info om nye destinationer og ikke mindst god viden og tips til din skiferie - direkte i din indbakke?

Vi lover ikke at spamme dig, og du kan til enhver tid framelde dig igen.