Skiguide til sæsonen 2013-14
Slopetrotter Skitours søger skiguider til vores rejsemål i Østrig, Italien og Frankrig.
Slopetrotter Skitours er et ungt og dynamisk skirejsebureau som har en grundlæggende målsætning om at yde vores gæster en service, der er bedre end det bedste. Derfor stiller vi høje krav til vores guiders evner til indlevelse og engagement. Det er nødvendigt for, at vi kan levere den service, som vores gæster forventer af os, og som vi ønsker at give dem.
Til gengæld tilbyder vi et job, som vil give mange fantastiske oplevelser i samvær med glade mennesker. Hverdagen som skiguide ved Slopetrotter Skitours vil være både spændende, udfordrende, lærerig og sjov, og du vil opleve at vokse med ansvaret. Du vil indgå i et team, hvor vi er sammen om tingene og dermed løfter i flok.
Som skiguide vil du blandt andet skulle være en del af ankomst- og afrejsedag, velkomstmøder, flytransfer, bustransfer, aktiviteter såsom pistevisning, picnic og isklatring, forskellige aftenarrangementer, hotel-besøg og meget andet.
For at vi kan levere en god og personlig service af høj kvalitet har vi brug for personligheder, som kan træde i karakter. Du skal være åben og udadvendt og brænde for skisport og vinteraktiviteter i sneen.
Derudover forventer vi følgende:
Som skiguide skal du:
• være serviceminded og imødekommende
• være positiv og energisk
• være kreativ og omstillingsberedt
• have den fornødne disciplin, selvom arbejdet er 24-7.
• beherske engelsk og gerne tysk og/eller fransk og/eller italiensk
• være minimum 20 år
Er du interesseret så send os en ansøgning via mail med billede og CV.
Ansøgningen skal sendes til guidechef Maiken Rask på maiken@slopetrotter.dk.
Har du yderligere spørgsmål så send en mail eller ring direkte på 70 225 285.
