Top 5 afterskidestinationer i Alperne

18.02.2016 / Kategorier: Øvrigt / Af Trine

Synes du, at god afterski er ligeså vigtigt som skiløb? Så er du kommet til det rette sted! Her har vi nemlig samlet en top 5 over de bedste destinationer i Alperne - bedømt udelukkende på deres afterski. Det er altså listen for dig, der er på jagt efter en skiferie med masser af sjov og festlig afterski.

Afsterski Val Thorens

5: Val Thorens

På femtepladsen finder du Val Thorens, der har fået sin plads på listen for sin festlige afterski på både La Folie Douce og Café Snesko. La Folie Douce er Alpernes Ibiza, og på Café Snesko kan du synge med på skandinaviske klassikere. Afterski på La Folie Douce er bedst i solskinsvejr, da det meste foregår ude i sneen. Efter en hel aften på La Folie Douce anbefaler vi, at man tager liften ned til byen, da man på det tidspunkt godt kan være lidt usikker på skiene ...

4: Ischgl

Ischgl er med på listen for sin traditionelle østrigske afterski, hvor gæsterne skråler og skåler i takt med pop- og tyrolermusik. Afterski i Ischgl er for dig, der er vild med shots, øl og letpåklædte damer. Et af de bedst kendte steder er Kuhstall, hvor der altid er festlig stemning og masser af mennesker. Her er gang i festen hver dag fra 16.00 til 01.00.

3: Val D'Isere

Franske Val d’Isere er kendt for både sin afterski og sit natteliv. Sammenlignet med den traditionelle østrigske afterski byder den franske destination på en lidt anden stemning. Gå ikke glip af Cocorio, som er et rigtig godt afterskisted, der flere gange ugentligt byder på livemusik, som de fleste kan synge med på. Her er der fest hver dag, og om aftenen, når Cocorio lukker, åbner Doudune i kælderen.

Afterski Val'dIsere La Folie Douce

2: Saalbach

Saalbach i Østrig kommer ind på en tæt andenplads med sin typiske, østrigske afterski. I Saalbach finder du det velkendte afterskisted Hinterhag Alm, hvor du kan regne med skistøvledans og live band, der sætter gang i festen med gode sing-a-longs. På Hinterhag Alm er der altid fyldt op med mennesker i højt humør, og hver aften bliver der kastet med små hjerter og souvenirs, som de festglade gæster kæmper om at få fat i.

1: St. Anton

Helt i toppen af vores liste over de bedste afterskidestinationer i Alperne finder du St. Anton. Her finder du et stort udvalg af forskellige typer afterski med velkendte navne som Krazy Kangaroo og Mooserwirt. Mooserwirt er nok Alpernes mest kendte afterski, og her finder du klassisk, østrigsk afterski med fuld gas på tyrolerstemningen. DJ Gerhard, som har spillet her siden 1989, byder op til dans på bordene med en blanding af schlagerhits og tyrolermusik. Når DJ Gerhard en sjælden gang imellem ikke er på sin plads, vikarierer hans søn bag DJ-pulten.

Top afterski i Alperne - Mooserwirt St. Anton

Slopetrotter SkitoursJylland: Møllevænget 15 • DK-7100 Vejle Sjælland: Nørre Voldgade 90 • DK-1358 København K

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1712 og forsikret i henhold til pakkerejseloven med udvidet ansvarsforsikring.

TEST
Lad os hjælpe dig med skiferien

Lad os hjælpe dig med skiferien

Udfyld dine ønsker og lad os hjælpe dig med at finde den perfekte skiferie...

Det tager kun et minut, så gør vi resten af arbejdet.