Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

OK

Freeride i Monte Rosa (by: Champoluc)

Toppen er nået og herfra åbner sig en mageløs udsigt til nogle af Alpernes højeste toppe. I kan se både Matterhorn, der rejser sig majestætisk på den schweiziske side og ude i horisonten skimtes Mont Blanc. Stilheden er slående, og sanserne skærpes af den friske luft og af forventningens glæde. Nu er det på med skiene. Bjergsider med uberørt sne venter utålmodigt på, at I skal lægge de første spor. Bjergguiden giver tegn, og af sted går det. I mærker suset fra sneen, der hvirvles op af skiene, og følelsen af at blive et med naturen tager over, mens I svæver ned over bjerget. I stopper op, ser jer tilbage for at betragte de friske spor, som I lige har sat. Et anerkendende nik fra bjergguiden og så er det videre…

I samarbejde med lokale bjergguider inviterer SlopeTrotter Skitours nu eventyrlystne skiløbere på opdagelsesrejse i et område berømt for sine uberørte bjergsider og uspolerede italienske landsbyer. Monte Rosa ligger mellem Italien og Schweiz og har 19 toppe over 4000 meter med Punta Dufour (m.4634) som det højeste punkt. Det gør samtidig Monte Rosa til den højeste bjerggruppe i Alperne. Området er som skabt til eventyrlige og store ski-oplevelser, og derfor har vi rettet blikket mod denne del af de italienske alper, som med rette kan kalde sig et mekka for offpiste-entusiaster.

Mulighederne er uendelige, og alt hvad I skal er blot at vælge fra et overflødighedshorn der aldrig bliver tomt. En uge i offpisten giver jer et godt indblik i, hvad Monte Rosa har at byde på. Hele ugen vil I blive taget rundt af en certificeret guide i små eksklusive hold. I vil blive ført rundt på de bedste og mest velegnede ruter under hensyntagen til sneforhold og gruppens færdigheder. Afhængig af sne- og vejrforhold kan ugen også byde på heli-skiing og isklatring. Kun fantasien sætter grænser.

Pris: kr. 12.995,-

Om bjerguiderne

Bjergguiderne taler alle både fransk og engelsk. De er alle certificerede bjergguider og medlemmer af UIAGM – bjergguidernes internationale forbund. De har alle erfaringer med ekstrem offpiste og fem af dem har været på Mount Everest og de fleste af dem på ekspeditioner I Himalaya. De er alle med i bjergredningsholdet, og bruger meget af deres fritid hele året på at klatre og stå på ski. De er meget venlige og utrolige hjælpsomme.

Bjergguidernes råd til sikkerheden er enkel: Husk altid at respektere bjergene og hav altid sikkerheden for øje. Bjergguidernes professionalisme kommer til udtryk gennem deres enorme erfaring, tekniske færdigheder og deres viden om meteorologi og sneforhold. Med dem er I i trygge hænder og vær ikke i tvivl om, at underholdning og sikkerhed sagtens kan forenes på bjerget.

Ugeprogram

Lørdag:  Ankomst og indkvartering

Søndag-fredag: Offpiste-løb med bjergguide med mulighed for heliskiing

Lørdag:  Hjemrejse

Fakta

Hvem kan deltage?
Du skal være en habil skiløber og have erfaring med offpiste.

Hvornår? 
Hver uge fra uge 6 til 14 (varighed 8 dage) 

Hvad er inkluderet i prisen? 
- Transport t/rt med fly
- 6 dages liftkort til Monte Rosa Ski
- 6 dage med certificeret bjergguide
- Indkvartering på Hotel Monte Cervino med halvpension
- Guideservice
- Skatter og afgifter

Hvad er ikke inkluderet? 
- Leje af lavinesøger
- Helikopter-løft (pris for første løft 270 € yderligere løft 120 €)